- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
554

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sahlertz, Ludvig Ferdinand, 1812-86, Operasanger - Sahlgreen, Louise Rudolfine, 1818-91, Operasangerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der uddannede den. 21. Sept. 1832 debuterede han som Carill i
«De 2 Nætter», og han blev fast ansat ved Theatret 8. Avg. 1835.
Han udførte de blidere Figurer, især Syngespillets Elskere, Aimar
i «Røverborgen», Greven i «Barberen i Sevilla» og George Brown
i «Den hvide Dame», der var hans Yndlingsrolle. Han blev den
første danske Orpheus i Glucks Opera, hvis 2. Akt opførtes i 1846
paa Hoftheatret. Spillet var konventionelt, men kunde lægge et
vist Lune for Dagen. Stemmen, en ægte Brysttenor, var godt
skolet og lededes med musikalsk Dygtighed. Dens Charme var
allerede borte, da han efter Faaborgs Afgang (1850) i nogle Aar
saa godt som ene maatte trække Læsset, men han mistede ikke
Anseelsen. Han optraadte sidste Gang som Juda i «Josef og hans
Brødre» 1. Maj 1860. Meget tidlig havde han ægtet Christine
Marie Gade (f. 1805), Datter af Klædefabrikant G. i Randers. Hun
døde i 1861 og i 1863 ægtede han Grosserer H. P. Lorentzens
Enke, Christiane f. Løvgrén, som overlevede ham. Han døde 7.
Jan. 1886.

C. Thrane.


Sahlgreen, Louise Rudolfine, 1818-91, Operasangerinde,
fødtes i Kjøbenhavn 17. Sept. 1818. Hun var Datter af Skibsfører
Christian Clemens Marcher og Christiane Magdalene Cathrine
Eleonore f. Rose og en af de yngre blandt 15 Søskende, af hvilke 9
levede, da Faderen i 1830 forliste med Skib og Mandskab ved
Vordingborg og efterlod Moderen i stor Fattigdom. Sidst i 1830
kom Datteren paa Grund af sin Stemmebegavelse ind i Musikkonservatoriet,
ved hvis aarlige Aftenunderholdninger hun optraadte
første Gang 20. April 1834 i en Kvartet af Bellini. Fra 1. Jan.
1836 blev hun Koristinde ved det kongl. Theater, og da hendes
Ydre, der havde noget af den bornholmske Type, ikke var
elskerindemæssigt, vilde hun vel aldrig være kommen videre, hvis
ikke hendes ualmindelige musikalske Nemme efter henved 7 Aars
Forløb havde reddet hende. Hun havde lært Gemmys Parti i
«Vilhelm Tell», der skulde gaa første Gang, ved at høre det synge
paa Prøverne og kunde, da Fremstillerinden blev syg, strax
overtage det, saa at hun debuterede ved Førsteopførelsen 4. Sept. 1842
og vandt meget Bifald, der – i de følgende Aar særlig blev hende
til Del i lignende Drengeroller, Pagen i «Huguenotterne» og
«Figaros Bryllup». Hun fik fast Ansættelse 26. Avg. 1845. 14. April
1847 ægtede hun Tenorsanger ved Theatret, senere Syngesoufflør,
Ludvig Bernhard Sahlgreen (f. 31. Maj 1816).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:11 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free