- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
566

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Saint-Germain, Claude Louis Greve, 1707-78, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

voir bien aller toutes les choses», og den samme Følelse havde
nogle af hans Medarbejdere. «I1 voudrait tout simplifier, tout
abréger et ne voudrait jamais trouver des obstacles», siger U. A.
Holstein, der var Deputeret i Generalkrigsdirektoriet. Han vilde med
andre Ord gjennemføre sine Ideer uden at tage Hensyn til de
Forhold, hvorunder han arbejdede. Han savnede Forstaaelse af det
indviklede Maskineri, som skal til for at administrere en Armé;
han var blind over for Folkets og Hærens Ejendommeligheder;
han var og blev en fremmed. Det var kun til Nød, at han lærte
at forstaa en dansk Skrivelse, og hans Kundskaber i Tysk, der jo
endnu blev almindelig brugt i den danske Hær, vare saare
tarvelige, skjønt han i 17 Aar havde tjent i tyske Hære. Man har
ogsaa beskyldt St.-G. for at mangle Menneskekundskab og for at
have været uheldig i Valget af sine Medarbejdere. Hertil bemærker
han selv med rette, at der ikke var mange at vælge imellem;
det maa da ogsaa siges, at han i Regelen tog de bedste, der
fandtes. I Generalerne P. E. Gåhler, F. A. Finck og A. Hauch
havde han dygtige og erfarne Medhjælpere; mindre forstaaelig er
den Tillid, han nærede til Personer som C. F. A. Gørtz og S. C.
Rantzau-Ascheberg.

Saa vel i som uden for Hæren stødte St.-G.s Reformer paa
megen Modstand og vakte megen Uvilje. De mange afskedigede
Officerer følte sig forurettede. Kompagnicheferne vare misfornøjede
over at miste den selvstændige Bestyrelse af Underafdelingernes
Økonomi. Hans nye Artillerimateriel vandt ikke Bifald. Godsejerne
klagede over, at de skulde stille flere Soldater og undvære
dem i længere Tid; de vare ogsaa ilde berørte af hans Sympathi
for den stavnsbundne Bonde. Den lavere Borgerstand i Hovedstaden,
der for en Del havde levet af at have Soldater i Kvarter,
besværede sig over de nye Kaserner. Mange fandt, at Hæren, der
jo befandt sig i en Overgangstilstand, var kostbarere og mindre
kampdygtig end tilforn; der var endog dem, der mente, at
Gardens Indskrænkning var en ilde anbragt Sparsommelighed. Selv
Hærens Underklasser havde vanskeligt ved at forstaa, at
Reformerne havde deres Tarv for Øje. St.-G. kunde ikke altid
overvinde denne Modstand, der ikke overalt var helt uberettiget,
da han paa Grund af det Hastværk, hvormed han vilde reformere,
let kom til at træde hævdvundne Rettigheder for nær; ofte maatte
han modificere de en Gang vedtagne Planer, men i det hele satte
han sin Vilje igjennem, saa længe Kongen levede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free