Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Saint-Germain, Claude Louis Greve, 1707-78, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mageskiftetraktat underskreven; men da det varede længe, inden Kejserinden
ratificerede den, begyndte St.-G.s Parti paa ny sine Intriger. Disse
fik dog en brat Ende; den russiske Gesandt Filosofoff optraadte
med saadan Kraft mod det antirussiske Parti, at Kongen maatte
afskedige St.-G., der tilmed fik Paalæg om at forlade Landet.
Afskeden var dog holdt i de naadigste Udtryk, og han fik en
rundelig Pension.
St.-G. rejste først til Hamborg, opholdt sig derefter en
længere Tid i Worms og begav sig sluttelig til sin Fødestavn
Franche-Comté. Han tabte dog ikke Forbindelsen med den danske Hær,
i hvis Centralstyrelse hans Ven og Discipel Gähler havde beholdt
sit Sæde. Med ham og Rantzau-Ascheberg vedligeholdt han en
uafbrudt Brevvexling af militært og politisk Indhold. De 3 Generaler
ønskede Ruslands Indflydelse begrænset; men mest ivrede de
for at knække «Aristokratiet og Anarkiet»; den «oplyste Enevælde»
efter Frederik II’s Mønster var deres Ideal. I et Brev af 6. Okt.
1770 udkaster St.-G. det Program, som Struensee snart efter optog;
gjennem Gähler og Rantzau blev denne Statsmand Feltmarskallens
Discipel. I Juli 1771 blev St.-G. kaldt tilbage til Kjøbenhavn.
Han kom kun ugjærne og indvendte, at hans Tilbagevenden vistnok
vilde være Rusland ubehagelig. Herom var der dog ikke
Tale; han fik ingen Ansættelse, man ønskede kun, at han skulde
fortære sin Pension i Landet. Han tog ingen Del i de Begivenheder,
der medførte Struensees Fald; ved Rantzaus Hjælp fik han
sin Pension kapitaliseret, og i Maj 1772 sagde han Danmark
Farvel for stedse. Sin Kapital betroede han til den bekjendte H. F.
Bargum (I, 535), der satte den over Styr ved sin Negerhandel.
St.-G. levede nu i yderlig Armod i en lille By i Elsass, indtil
nogle tidligere Kammerater kom ham til Hjælp. De skøde Penge
sammen til ham og fik Ludvig XVI til at give ham en Pension.
Han indsendte nu til Regeringen forskjellige Planer til den franske
Hærs Reorganisation, og 25. Okt. 1775 blev han udnævnt til
Krigsminister. Som saadan virkede han i henved 2 Aar i samme Aand
som i Danmark og fandt ligesom der megen Modstand. Det lykkedes
ham dog at indskrænke Garden, at opløse Militsafdelingerne
og at ophæve Tilladelsen til at kjøbe og sælge Regimenter og
Kompagnier. Ved sin Afgang fik han en stor Pension med
Fribolig i Arsenalet. Her døde han 15. Jan. 1778. Hans Enke
overlevede ham.
Mémoires de St.-G. (1779).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
