- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
584

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sames, Carl Vilhelm, 1724-89, Officer - Samsing, Anders, 1672-1751, Præst og Personalhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han o. 1753 Marie Jeanne Constance de Saint-Germain (f. 24. Avg.
1737 i Sedan, d. 23. Maj 1791 i Glückstadt), en Slægtning af
Generalfeltmarskal Grev St.-G. (ovfr. S. 561). Denne kaldte S. til
Danmark, hvor han 1761 blev Oberst og Aaret efter Chef for
oldenborgske Infanteriregiment, som han midlertidig havde kommanderet
under Toget til Meklenborg s. A. Da Hæren blev sat paa Fredsfod,
kom S. med sit Regiment til Kjøbenhavn, hvor han gjorde
sig bemærket ved efter fremmed Mønster at indføre Forbedringer
paa det taktiske Omraade. 1767 blev han derfor udnævnt til
Direktør for Infanteriets Exercits. Denne Post beholdt han i
længere Tid, uagtet han, efter at Saint-Germain anden Gang var bleven
styrtet, 1768 blev sendt til Kronborg med sit Regiment. Under
Struensee blev S., ligesom andre af Saint-Germains Tilhængere,
atter trukken frem. I Begyndelsen af 1771 blev han Kommandant
ad interim i Kjøbenhavn og kort efter Medlem af Direktionen for
Frederiks Hospital, ligesom det ogsaa var paatænkt at overdrage
ham en Sendelse til det franske Hof. Maaske ikke uden Grund
mistede Struensee dog snart Tilliden til S., og i Dec. blev denne
som Kommandant afløst af Gude (VI, 272), efter Sigende fordi
han ikke vilde rette sig efter Kabinetsministeren i et Spørgsmaal
vedrørende Passagen gjennem Fæstningsportene. Under «Juleaftensfejden»
s. A. blev han ilde medhandlet af de oprørske Gardere,
da han søgte at stille dem til Freds. Efter Struensees Fald holdt
S. sig til Rantzau-Aschebergs Parti, og da denne i Juli 1772 blev
afskediget, blev S. sendt til Gluckstadt som Kommandant. 1773
blev han Generalmajor, fratraadte Kommandoen over oldenborgske
Regiment og blev (dog kun i 3/4 Aar) tillige Chef for Dronningens
Livregiment; 1782 hvid Ridder og Generallieutenant, 1788
Kommandant i Rensborg og kommanderende General i Hertugdømmerne.
18. Okt. 1789 døde han pludselig i Rensborg. – S. var 1775 bleven
adlet af Kejser Josef II, men hans Adel blev ikke naturaliseret, da
han Aaret efter fik dansk Indfødsret.

Nyt Mag. f. milit. Videnskabelighed II, 115 ff.
Høst, Struensee og hans Minist., passim.

H. W. Harbou.


Samsing, Anders, 1672-1751, Præst og Personalhistoriker,
var født 2. Dec. 1672 i Ramme (Ribe Stift), hvor Faderen, Peder
Andersen S., var Præst; Moderen hed Ane Hansdatter Juul. Efter
Skolegang flere Steder, sidst i Sorø, blev S. Student 1692, men
maatte paa Grund af Fattigdom forlade Universitetet efter et Aars

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free