Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samwer, Karl Friedrich Lucian, 1819-82, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket han hævdede Augustenborgernes Arveret efter almindelig tysk
Lensret.
Imidlertid var han (1843) bleven udnævnt til Underretsadvokat
og tog 1844 Bopæl i Neumünster. Ved Aarets Slutning var han
i Brüssel for paa Hertugens Vegne at formaa Kong Leopold til
at paavirke den franske og den engelske Regering til Fordel for
Hertugen; 1846 flyttede han tilbage til Kiel som Manuduktør og
tog fra nu af levende og virksom Andel i det politiske Liv. Paa
det store Møde i Neumiinster 1846 var han en af Hovedtalerne,
udgav s. A. «Vorgänge von 1721 im Herzogthum Schleswig» og
1847 «Das Kommissionsbedenken üb. die Erbfolge des Herz. Schleswig».
Han traadte i nærmere Forbindelse med Beseler og Prinsen
af Noer og ledsagede denne paa Toget til Rensborg i Marts 1848
som Fører for en Skare frivillige, hvorefter han blev Civiladjudant
hos Prinsen og fik det Hverv at organisere Friskarerne. Men efter
Nederlaget ved Bov forlod han Hæren og lod sig i Neumünster
vælge til Medlem af Landsforsamlingen, hvor han havde Del i
Udarbejdelsen af Forfatningen. Ud paa Efteraaret blev han sendt
til London for at knytte Forbindelser med den preussiske Gesandt
Bunsen, og efter sin Hjemkomst i Okt. blev han Bureauchef i
Regeringen, som anvendte ham meget til Missioner i Udlandet.
Fra Dec. 1848 til Avg. 1849 var han med korte Afbrydelser i
London, hvorfra han ved Bunsens Hjælp kunde hjemsende Beretninger
om hans livlige Forhandlinger med Palmerston. Efter sin Hjemkomst
til Kiel skrev han «Die verfassungsmässige Staatseinheit der
Herz. Schleswig-Holstein» imod Wegener og «Die Ausführung der
Berliner Friedenspräliminarien vom 10. Juli 1849» for at forhindre
Slesvigs Inkorporation i Danmark. I Nov. 1849 blev han Professor
i Lovkyndighed ved Kiels Universitet, som Aaret efter gav ham
Doktorgraden; i Dec. 1849 var nan i Berlin for at søge at
forhindre en for Danmark gunstig Fred, og i Marts 1850 udgav han
sammen med Droysen sit politiske Hovedværk: «Die Herz. Schleswig-Holstein
u. das Königreich Dänemark»; han blev et halvt Aar
i Berlin og øvede ikke ringe Indflydelse paa Fredsforhandlingerne.
Efter Krigens Gjenudbrud sendtes han atter til Berlin for at skaffe
preussiske Officerer til Felttoget mod Danmark og deltog tillige,
dog anonymt, i Max Dunckers voldsomme Angreb paa Manteuffel.
Hjemkommen til Kiel gjenoptog han sine Forelæsninger, men fik
24. April 1851 sin Afsked og udnævntes i Juli s. A. til Bibliothekar
hos Hertug Ernst af Sachsen-Koburg-Gotha, 1858 til Regeringsraad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
