- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
599

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandhagen, Caspar Hermann, 1639-97, Superintendent - Sandstrøm, Olivia Wilhelmine Rosalie, 1847-94, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Visitats og lod sig bringe til Kiel. Her samlede han det theologiske
Fakultet om sit Dødsleje og erklærede højtidelig, at Dr.
Schwartz havde gjort ham Uret. Striden om S.s Kiliasme fortsattes
adskillige Aar efter hans Død ved en Del mere eller mindre
heftige polemiske Skrifter. S. var almindelig anset som en af sin
Tids dygtigste Bibelforskere, og en Række navnkundige Theologer
giver ham berømmelige Vidnesbyrd i saa Henseende. Særlig i hans
Lyneborger-Embedstid droge mange til ham for at sætte sig som
Disciple ved hans Fødder. A. H. Francke fik her sin første
gjennemgribende Opvækkelse. Den danske Hofpræst F. J. Lütkens
(X, 558) plejede at sige: «Jeg er en Bibelmand. det har S. lært
mig». Ogsaa Spener følte sig i stor Taknemmelighedsgjæld til
ham. Uheldigst træder han op ved sit Vægelsind lige over for
den bekjendte Mystiker Dr. Joh. Wilh. Petersen, som blev hans
Eftermand i Lyneborg, men hvem han i Begyndelsen ikke vilde
vige Pladsen for, skjønt han havde holdt sin Afskedsprædiken og
selv havde givet Anvisning paa denne Efterfølger. — Han har
udgivet adskillige Skrifter i exegetisk og kateketisk Retning foruden
en Del Prædikener, deriblandt Ligprædiken over Hertug Christian
Albrecht (1695).

Moller, Cimbria lit. II.
Carstens, Die Generalsuperintendenten in Schlesw.-Holst. S. 27 ff.
Lebens-Beschreibung Johannis Wilh. Petersen (1719) S. 80 ff.
Schlesw.-Holst. Lauenb. Prov.-Berichte 1830, S. 415 ff.

A. Jantzen.

Sandstrøm, Olivia Wilhelmine Rosalie, 1847—94, Forfatterinde,
fødtes i Kjøbenhavn 30. Juli 1847 af Forældrene Dr. phil. E.
Levison (f. 1803 d. 1891) og Frederikke Vilhelmine f. Bendix (f. 1809
d. 1884) og var Søster til Dr. med. F. L. (X, 252). Frk. L. udgav
under Mærket «Silvia Bennet» 2 Bind Fortællinger: «Min første
Bog» (1874) og «Gjæringstid» (1881), samt en Roman, «Konsulinden»
(1887). Hun skildrer bedst og gjærne Kvinder, der hige
nervøst heftig mod Livsfylde og Lykke, Pantersjæle, indespærrede
i trange Forhold eller i en Lede af tomme Dage, levende paa
anden Haand, skuffede i deres Attraa efter stærk Mandighed hos
Mændene. Størst Værd har «Gjæringstid», hvori hun «uafbrudt
skrifter under Form af at fortælle» (G. Brandes). Under sit eget
Navn har Fru S. offentliggjort en god Levnedstegning af Ch.
Bradlaugh («Studentersamfundets Smaaskrifter» 7. Række, 1892);
desuden har hun skrevet Afhandlinger i «Hist. Arkiv» og en Del
Skitser og Artikler i Bladene, navnlig Rejseskildringer. Hun opholdt
sig i Rom Vinteren 1875-76 og tog senere jævnlig til Schweits

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free