- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
618

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxild, Erik Nicolai, 1787-1846, Raadmand, Filanthrop - Saxo, -1206, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Maaler og Vrager til sin Død i Nov. 1846. S. kom tidlig
ind i den Kreds af Grundtvigianere, der samlede sig om den
senere Professor St. J. Stenersen, og hans kristelige Livsanskuelse,
der hermed var given, antog snart en udpræget Karakter og drev
ham ind i filanthropisk Virksomhed. Fra 1813 blev han knyttet til
Christiania Søndagsskole som Lærer, Medbestyrer og Inspektør, og
han arbejdede her uden Løn – et Par Aar fik han et lidet
Gratiale – til 1841. Flinke Elever gav han videregaaende Undervisning,
og adskillige bleve ved hans Hjælp førte frem til Universitetet.
Senere tog han sig af Børneasylerne og gjorde adskilligt for
at uddanne Almueskolelærere, før Seminarierne bleve oprettede.
1816-18 var han Inspektør og Førstelærer ved Christiania i 1812
oprettede Borgerskole, og 1816-17 satte han i Gang et Handelsinstitut
under Inspektion af Borgerskolens Bestyrelse. 1816 blev han
indvalgt i det nystiftede Bibelselskabs Centralkomité, hvis Sekretær
han var i 6 Aar. Da hans Embede gav ham lidet at bestille, var
han altid paa Færde, hvor der var noget at høre eller udrette i
Skolevæsenet. Før nogen anden var han (1816) fremme med en
alvorlig Mindelse om Samfundets Pligt at sørge for Sjælepleje i
Fængslerne, men det røbede liden Omtanke, naar han vilde lægge
denne Sag ind under Bibelselskabet. S. var i mange Aar en af
Christianias Figurer. Han var populær, men ikke heldig. Han
fandt ikke sine Bestræbelser tilstrækkelig paaskjønnede, og hans
Husliv var mindre lykkeligt. Gift 24. Maj 1810 med Margaretha
Grimstad (f. 2. Maj 1783 d. 16. Okt. 1870), Datter af Fabrikmester
ved Lians Krudtmølle Lars G. og Plejedatter af Rektor Amberg.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Pavels’ Dagbøger 1812-13 og 1815-16.
Morgenbladet 9. Nov. 1846.

D. Thrap.


Saxo, –1206, Prælat. En Provst S. var i 1165 Absalons
Sendebud i Paris for at hente Kanniken Vilhelm til Danmark og
er sikkert identisk med Roskildeprovsten S., der i 1180 var hos
Absalon i Lund og medundertegnede hans Stadfæstelse af Odense
Kirkes Privilegier, og som tillige var tilstedeværende paa Møderne
i Hjulby 1180 og 1183. Mere tvivlsomt er det, om Mag. S., der
medundertegnede Peder Sunesens og de landflygtige norske Prælaters
Stadfæstelse af Sorø Klosters Stiftelsesbrev (o. 1198), er den
samme. Roskildeprovsten S. døde 29. Juli 1206, og det maa være
denne S., der blev jordet i Domkirkens nordre Sideskib. Tidlig
har man imidlertid ved selve Kirken forvexlet ham med hans yngre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free