Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo (Grammaticus), -1200-, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daadfuldt Liv, Bedrifter til Landets Forsvar eller at tage retfærdig
Straf over Misdædere.
En glødende Fædrelandskjærlighed aander ud af S.s Værk.
Han elsker dette Land, hvis Natur og Ejendommelighed han
beskriver, og han elsker Folket med dets Historie, dets Nedgang og
Skam, dets Rejsning og Hæder. Han finder i sit Fødelands
Fortid uendelig meget, der er værdt at iagttage og beundre, og som,
om det var nedskrevet, «vilde fylde utallige Bind». Han vil vække
til Fædrelandskjærlighed og kalde til Kamp mod enhver udenlandsk
Fjende, han lærer gjennem utallige Exempler, hvad Karakterstyrke,
Selvbeherskelse, Trofasthed mod Konge eller Herre have at betyde,
han finder den bedste Styrke for Staten i en kraftig Kongemagt,
medens dog Kongen skal være sig sin ansvarsfulde Gjerning
bevidst og lytte til Folkets Røst. Saaledes lyser Forfatterens
Karakter ud af hele Værket; det viser os tillige en Digter og Iagttager,
som har Sans for ethvert realistisk Træk i Optræden og Adfærd,
uden at han derfor glemmer Begivenhedens poetiske eller historiske
Hovedindhold. Hans Personskildringer ere levende, om han end
ikke stræber efter en indgaaende psykologisk Karakteristik, hans
Tegninger af mangfoldige Kvindeskikkelser besidde Finhed, Ynde
og Friskhed.
De Mangler, hvoraf S.s Værk lider, ere for det første, at
han ikke har skabt sig et fast kronologisk Grundlag; der findes
saaledes i hele hans store Bog, som dog søger at gaa strængt frem
efter Tidsfølgen, ikke et eneste Aarstal og kun sjælden Angivelse
af Tidsafstande. I Benyttelsen af sine Kilder gaar S. end videre
ejendommelig til Værks. Vi vide, at han i meget bygger paa
Absalons Beretning; han siger det selv, og Svend Aagesen
bekræfter det. S. nævner fremdeles i Fortalen, at han skylder
«Thylenses» (Islænderne) en stor Del af sit Værk, han støtter sig til
og oversætter gamle danske Kvad, han har ligeledes benyttet
Kongerækker og indsamlet Traditionen, men han angiver saa godt
som aldrig, hvem der er Hjemmel for hans Beretning. Vi maa af
enkelte Opgivelser tro, at han har kjendt Adam af Bremens Værk,
Knud Lavards Levned og den saakaldte Roskilde-Anonym, men
noget ordret Citat af disse eller nogen som helst anden Kilde giver
han aldrig. De faa fremmede Forfattere, som han nævner, synes
han at citere efter Hukommelsen. Han optager aldrig et Aktstykke
i sin Text, kun nogle Love gjengiver han, dog ikke ordret, og
ledsagede af Kommentar. I det hele faar alt, hvad han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
