Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxtorph, Matthias Hieronymus, 1822-1900, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foredraget, en Præcision i Fremstillingen af Sygdomsbillederne, som
søge deres Lige. Og hans praktiske Kirurgvirken blev af ligefrem
banebrydende Betydning, i det han efter i 1868 ved Selvsyn at have
lært Listers nye antiseptiske Methode at kjende i Glasgow strax
med Konsekvens og Energi indførte den paa sin Hospitalsafdeling
og dermed paa en Gang bragte de ondartede infektiøse Saarsygdomme,
som her og overalt paa de kirurgiske Servicer havde voldt
saa uhyggelige Kalamiteter, til Ophør. S. var den første kirurgiske
Avtoritet, der afgjort fulgte Lister, hvis Methode i Begyndelsen
mødte almindelig Modstand baade i hans Hjemland og udenfor,
og S.s gunstige Erfaringer fik saaledes evropæisk Betydning, skjønt
han selv kun gjorde dem bekjendt for Offentligheden ved et Brev
til Lister, trykt af denne i det engelske lægevidenskabelige
Tidsskrift «The Lancet» i 1870. Endnu i 1876, da den første
Forhandling om Listers Antiseptik endelig kom frem i det franske
Société de chirurgie, var det navnlig Meddelelser fra S., som
Talsmanden derfor (Verneuil) støttede sig til. For vort eget Land fik
hans Hospitalsreform saa meget større Betydning, som han var alle
de studerendes kliniske Lærer, ligesom ogsaa den kirurgiske Docent
V. Holmer (VII, 602) paa Kommunehospitalet og den obstetriciske
Professor Stadfeldt paa Fødselsstiftelsen hurtig fulgte det af ham
givne Exempel.
Litterært Anlæg manglede han i høj Grad, men som Resultat
af sin Virksomhed paa Hospitalet har han dog publiceret en ret
omfangsrig Række kasuistiske Meddelelser: «Kirurgisk Klinik» (3
Dele, 1878-79, samt Supplement, 1882-83). 1856 udgav han en
Oversættelse af en tysk Specialistbog, Schauenburgs Ofthalmologi.
1886 traadte han tilbage fra sin kliniske Post – med den
Motivering, at moralske Hensyn forbøde ham at have kvindelige
kirurgiske Kandidater paa sin Afdeling – og vendte nu tilbage
til sit oprindelige Universitetsfag, systematiske Kathederforelæsninger
over Kirurgien. Ogsaa disse Forelæsninger, der aldrig ere blevne
udgivne, udmærkede sig ved den samme Klarhed og mesterlige
– om end tillige noget stereotype – Udforming som de kliniske;
de bare den ældre klassiske Kirurgis Præg, i det de helt igjennem
hvilede paa den topografiske Anatomi, og gjengave i øvrigt, uden
at vise fremtrædende Tegn paa selvstændig Opfattelse, de berømte
franske og engelske Kirurgers Anskuelser, medens de derimod, i
ethvert Tilfælde fra 1864, lode den tyske Videnskab fuldkommen
uænset. Under Krigen udviklede sig nemlig hos S. et glødende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
