Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parti; han blev et af dets mest indflydelsesrige Medlemmer, der
bestandig havde Sæde i Finansudvalget, hvis Mening blev hørt med
Opmærksomhed, og hvis Raad blev indhentet i alle vigtige
Tilfælde, særlig under Kriserne 1875 og 1877. S. viste i Tinget en
overordentlig Arbejdslyst og Arbejdsevne. Navnlig de militære
Spørgsmaal optoge i høj Grad hans politiske Interesse.
Begivenhederne i Evropa 1870 gjorde et dybt Indtryk paa ham. Da
det tyske Riges Oprettelse havde gjort ham det klart, at Haabet om
en snarlig national Oprejsning for Danmark maatte opgives, blev
det for ham en Hovedopgave at styrke Folkets Selvtillid. «For
at et Folks Aandsliv ikke skal stagnere, er det nødvendigt, at der
ogsaa udad til dog er en Mulighed for Bedrift», har S. en Gang
sagt med nogle for hans Person og Politik karakteristiske Ord.
En politisk erfaren Godsejer med S.s Anskuelser var selvskreven
til at træde ind i den Regering, hans Fætter J. B. S.
Estrup havde dannet 11. Juni 1875. Da Fischer (V, 169) blev
fjærnet som Kultusminister, udnævntes S. 24. Avg. 1880 til hans
Efterfølger. Modstandere og Tilhængere mødtes i den Anskuelse,
at hans Optagelse i Ministeriet Estrup betød en Forøgelse af dets
Styrke og Homogenitet samt en Tydeliggjørelse af dets Hensigter.
«Junkeren» med det lidt afsnuppede Væsen og den kategoriske Tale
blev da ogsaa Ministeriet Estrups forsvarsivrigste Medlem. Paa det
storpolitiske Omraade vare hans Principper urokkelige: Kongemagtens
og Landstingets Rettigheder skulde bevares ubeskaarne,
Forfatningskampen og Befæstningen skulde gjennemføres uden Vaklen
af en stærk Regering med de Midler, der forelaa, selv om de
vare lige saa usædvanlige som uregelmæssige. Men som Chef for
sit Departement spurgte S. først og fremmest om Dygtigheden hos
de Mænd, han som Minister skulde give Embeder. Han var let
tilgængelig for Sagkundskabens og den faglige Interesses Raad.
Midt i Provisorie- og Visnepolitikkens Periode kunde derfor en saa
udpræget Kampminister som S. gjennemføre en lang Række for
den kulturelle Udvikling meget værdifulde Love.
Under S. ordnedes ved Loven af 30. Marts 1889 Statens
Arkivvæsen ved Oprettelsen af et Rigsarkiv. For Musæerne blev
S. en rundhaandet og altid redebon Minister; i Kjøbenhavn lod
han Ejendommene omkring Prinsens Palais opkjøbe til Sikring og
Udvidelse af det senere Nationalmusæum, og i Provinsen støttede
han de lokale Musæer. Han tog Initiativet til det ved kongl.
Resolution af 8. Okt. 1883 indstiftede «Kirkelige Raad». Hensigten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
