Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med dette Raads Oprettelse var i rent kirkelige Sager at gjøre
Kirken uafhængig af Administrationen, saa vidt Grundloven og den
almindelige Lovgivning tillode det. S. stod personlig ganske frit
over for de forskjellige Bevægelser inden for Folkekirken, og ved
Embedsbesættelser lod han sig ikke paavirke af nogen Indflydelse
ude fra. Med stor Interesse tog han sig af Kirkebygningerne Landet
over. 30. Avg. 1881 indførtes den «almindelige Forberedelsesexamen»
i Steden for de tidligere saakaldte «lille» og «store»
Præliminærexaminer; herved gaves Stødet til Realskolens stærke
Udvikling. Loven af 11. April 1890 ordnede Døvstummeundervisningen,
som overtoges af Staten alene. 7. Juni 1889 udkom efter
S.s Paabud de Retskrivningsregler, hvis Hensigt det var at bringe
System i de forvirrede Forhold paa dette Omraade; de høre til de
af S.s administrative Foranstaltninger, som ere blevne stærkest
kritiserede, og som have haft mindst Virkning.
I en Tid, hvor det aandelige Liv var i saa høj Grad paavirket
af den heftige politiske Kamp, at Litteratur og Kunst bleve
dragne med ind i den, havde S. Lejlighed til at vise sit aandelige
Frisind ved at støtte Talentet, ligegyldigt hvilken politisk Lejr det
tilhørte. Det er en stor Ære for S., at han har taget Initiativet
til, billiget og gjennemført en lang Række Statsunderstøttelser til
danske Videnskabsmænd, Forfattere og Kunstnere uden at blande
uvedkommende Betragtninger ind i Drøftelsen af deres Kvalifikationer.
Til S.s Karakteristik som Kultusminister hører endelig
ogsaa hans Sans for at bygge og bygge flot. Under ham opførtes
i Kjøbenhavn Nybygningerne til Polyteknisk Læreanstalt,
Minera-logisk Musæum, Kemisk Laboratorium, det plantefysiologiske
Musæum samt Kunstmusæet.
S.s Ministertid har saaledes været frugtbar paa Resultater,
hvoraf flere ere af blivende Betydningc Saa længe han befandt sig
i fuld Overensstemmelse med Ministeriet Estrups Storpolitik: den
provisoriske Lovgivning med Kjøbenhavns Befæstning som Formaal
og Hævdelse af Kongemagtens og Landstingets forfatningsmæssige
Rettigheder, – saa længe var hans Stilling som idérig, arbejdsom
Kultusminister da ogsaa stærk og uangribelig til Trods for de
Stormløb, der foretoges mod den. Men fra den Tid, Ministeriet indlod
sig paa den Forhandlingspolitik, der skulde føre til Forliget af 1894,
blev S. en Hindring, som det ansaas for nødvendigt at fjærne.
Hverken Estrup eller «det forhandlende Venstre» kunde være i
Tvivl om, at S. var Regeringens mest intransigente Medlem, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
