Print (PDF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Laurids Mortensen, 1589-1655, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var flittig og benyttede Tiden saa vel, at han blev Student og noget senere (1610) Hører ved vor Frue Skole, i hvilken Stilling han forholdt sig saaledes, at den ansete kjøbenhavnske Borgmester Mikkel Vibe 1612 overdrog ham at rejse udenlands med hans Sønner. Efter nogle Aars Ophold i Tyskland kom de hjem, og L. M. benyttede da Lejligheden til 1617 at erhverve Magistergraden ved Kjøbenhavns Universitet, inden han anden Gang drog ud med de unge Viber, i det Schweits, Frankrig og Nederlandene nu vare Maalet for deres Rejse. Da han havde erhvervet et godt Navn som Ungdomsleder, var det Christian IV's Ønske, at han skulde være Hovmester for hans Søn Frederik (III). Det blev der dog ikke noget af paa Grund af de Forstyrrelser, som Pesten 1619 forvoldte; derimod kaldtes L. M. 1620 til Kompastor (fra 1625 Enepræst) og Lector theologiæ ved Roskilde Domkirke. Her fra forflyttedes han 1627 efter Kongens Vilje til Sognepræst ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. 1639 blev han Professor i Theologi ved Universitetet og tog Aaret efter Doktorgraden. Han var Universitetets Rektor 1648, da Christian IV døde, et vanskeligt Tidspunkt, da -- især paa Grund af Corfits Ulfeldts ejendommelige Holdning -- den Opposition mod Adelen allerede saa smaat begyndte at ytre sig blandt Gejstligheden (hvis Ordfører L. M. var ved Kongevalget) og Borgerstanden, der senere (1660) førte til en Forandring i Statsforfatningen. Efter Biskop Hans Hansen Resens Død valgte de sjællandske Kjøbstadpræster 24. Maj 1653 L. M. til Stiftets Biskop, og efter at Valget havde faaet kongl. Stadfæstelse, blev han indviet af Biskop Peder Winstrup fra Lund. Virketiden i denne Stilling blev dog ikke lang for ham, da han under et Ophold i Roskilde ved Landemodet døde 19. Juni 1655. Hans litterære Virksomhed indskrænker sig mest til theologiske Disputatser og Ligprædikener (bl. a. en latinsk Tale over Christian IV). 15. Okt. 1620 havde han i Roskilde ægtet Else Pedersdatter (f. 1601 d. 1653), med hvem han havde 15 Børn, af hvilke dog kun de 3 overlevede Forældrene, nemlig ndfr. anførte Peder Lauridsen S., Morten L. S., kongl. Justitssekretær (d. 1683) og Datteren Else, der først var gift med Professor Jørgen From (V? 463) og siden med den kongl. Livmedikus Christian Foss (V, 262). Vinding, Acad. Haun. S. 345 ff. Zwergius, Siellandske Clerisie S. 246 ff. H. F. Rørdam. </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>