Print (PDF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Peter Brønnum, 1795-1868, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Sandhed kongelige Gave, fuld Offentlighed i Rigets Finanser». Og skjønt han 1844 nærede stor Interesse for den danske Nationalitet i Slesvig, fraraadede han dog enhver Indblanding fra de kongerigske Forsamlinger i Slesvigs indre Anliggender. En lignende konservativ Aand gav sig tilkjende i hans Udtalelser om Landboforhold. Han vilde ikke, at det tillodes Fideikommisserne at sælge deres Fæstegods undtagen til Arvefæste, for at de ikke fra Jordfideikommisser skulde gaa over til at blive Pengefideikommisser, og han vilde slet ikke indrømme, at Selveje burde foretrækkes for Livsfæste. Han betragtede Fæstegodset ligefrem som Godsejerens Ejendom og vilde ikke fremme dets Salg, med mindre Godsejeren fik Lov til at inddrage lige saa megen Jord, som han solgte til Bønderne. Han var meget misfornøjet med Fæstetvangen og vilde give Godsejerne Frihed til at beholde Fæstegaardene i nogle Aar, naar de bleve ledige, for at kunne sætte dem i god Stand, inden de bortfæstedes paa ny. Han talte 1846 med Bitterhed mod Regeringens Forslag om Forbedring i Husmændenes Kaar som et nyt Bevis paa dens Lyst til evig Kontrolleren i Landboforholdene og vilde heller ikke give Slip paa Godsejernes Kaldsret, Birkeret o. dsl. Han gjorde skarpe Udfald mod Bondevennernes Agitation og den Tvedragt, som derved udsaaedes, og udtalte allerede 1844 sin Forvisning om, at Bondestanden vilde søge sin bedste Støtte og sine sande Forsvarere just blandt de større Grundejere, med hvem de havde fælles Interesser. Heller ikke den nye Arvelov vandt hans Bifald; den var formentlig snarere til Skade end til Gavn. Enken burde ikke have samme Ret som Manden til at sidde i uskiftet Bo, og myndige Børn burde altid kunne forlange Skifte af hende. 1846 var han dog Ordfører for Forslaget om almindelig Værnepligt, rigtignok med mange Undtagelser. 1848 blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling. Han fik Sæde i Udvalget om Værnepligtsloven og dadlede skarpt, at Regeringen ikke havde udstedt den af Stænderne vedtagne Anordning, men nu gik langt videre; ligeledes angreb han Septemberanordningen om en særlig Udskrivning som udsprungen af det krasse Lighedsbegreb. Selve Grundlovsudkastet fordømte han i stærke Ord: Aanden deri var antimonarkisk, og det sigtede til at gjøre Kongen til en pyntet Dukke og Ministrene til hans Herrer, medens de burde være hans raadgivende Tjenere; man burde nøjes med at sikre Rigsdagen en afgjørende Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
