- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
19

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schacht, Matthias, 1660-1700, Skolemand og Musiker - Schack, Albert, f. 1849, Præst og æsthetisk Kritiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

autorum musicorum catalogus», 1687), der dog ikke blev trykt,
men er bevaret i et smukt Haandskrift. Som Rektor søgte han
at bringe den noget forfaldne og lidet ansete Skole paa Fode.
Men den store Strænghed, han anvendte over for Disciplene,
virkede afskrækkende. Havde han levet under blidere Vilkaar, hvor
han ikke for at erhverve det tarveligste Udkomme til sig og sine
havde været nødt til at slide i Skolen om Dagen og spille til
Bøndergilder om Natten, saa var hans Sind næppe blevet saa
irritabelt, og hans videnskabelige Evner havde faaet bedre
Lejlighed til at udfolde sig. I sit Ægteskab (21. April 1686)
med Anne Kirstine Hansdatter Kløcker havde han 3 Børn.

Lemke, Visby stifts herdaminne S. 89 ff.
Nova lit. maris Baltici 1698, S. 186; 1699, S. 23. 116; 1702, S. 82 f.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. III, 77 ff.

H. F. Rørdam.


Schack, Albert, f. 1849, Præst og æsthetisk Kritiker.
Han er Søn af Sognepræst, Dr. phil. Marcus Andr. Tage S. i Herstedøster
og -vester (d. 26. Sept. 1862) og Hildeborg Marie f. Bruun og
Sønnesøn af Pædagogen Dr. phil. Nic. Clausen S. (s. ndfr.). Han er
født 3. Marts 1849 i Ring, Student fra Kjøbenhavns Borgerdydskole
1866, Cand. theol. 1872. Efter et Aars Virksomhed som
Lærer i Roskilde blev han 1874 Kapellan pro loco i Raklev, 1877
Sognepræst i Bredstrup, 1887 i Gudum og 1895 ved Helligaands
Kirke i Kjøbenhavn. – Lejlighedsvis har han taget Del i Tidens
kirkelige Forhandlinger ved Smaaskrifter: «Nutidsbetragtninger»
(1887), «Underets Forhold til det normale Trosliv» (1888), «Den
indre Mission som kirkelig Fremtoning» (1898), tillige som
Redaktør af «Præsteforeningens» Organ: «Maanedsblad for den danske
Folkekirke». Til de forskjellige kirkelige Strømninger stiller han
sig i disse Skrifter væsentligt rolig prøvende.

Størst Betydning har han dog faaet som æsthetisk Kritiker
ved sin Bedømmelse af visse Retninger i den nyeste Tids Poesi
og Kunst, som han bebrejder religiøs og ethisk Holdningsløshed,
ofte med en ret vittig og knusende Kritik. Herhen høre hans
Artikler i «Fra Bethesda»: «Bjørnstjerne Bjørnson og den Søren
Pedersenske Theologi» (1890) samt «Om Udviklingen i Henrik
Ibsens Digtning» (1896) med «En Efterskrift» om samme (1897).
I samme Retning pege andre Smaaskrifter: «Er Kvindesagen i det
rette Spor?» (1890), «Sociale Spørgsmaal i kristelig Belysning» (1897),
«Kunsten i Brutalitetens Tjeneste» (1899) og «Den litterære Strid»,
5 Foredrag (1900). Det er Samfundsmoralen, han ved denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free