Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fædrenegaard Undevad i Angel, at han blev født 29. Okt. 1609. 13 Aar gammel blev han Page hos Amtmanden over Flensborg Amt Cai Ahlefeldt og gjorde nogle Aar senere Tjeneste i Christian IV's Hær under Kejserkrigen i Ritmester Ditlev Brockdorffs Kompagni. Forbindelsen med Danmark blev dog snart efter afbrudt. Fra 1630 traadte han i svensk Tjeneste under Krigen i Tyskland og blev senere Ritmester under Bernhard af Sachsen-Weimar. Her fra skilte han sig 1635 for at tage Ansættelse i den franske Hær, først under Josias Rantzau (XIII, 462); han deltog i forskjellige Felttog og blev 1642 Oberst for et Rytterregiment. 1648 fik han overdraget at hverve et Regiment Fodfolk i Holsten, og under Opholdet her ægtede han 1. Sept. s. A. Anna Blome, Datter af Otto B. til Kaltenhof. Han vendte dog tilbage til Frankrig, blev udnævnt til Generalmajor og tog først sin Afsked 1651, uden for øvrigt at have faaet sin Lønning fuldt udbetalt, hvad langt senere gav Anledning til Rivninger mellem ham og den franske Regering. Han tog nu nogle Aar Bolig paa sine Godser Gültzow og Rosenthal i Sachsen-Lauenborg og var 1654 Overamtmand i dette Hertugdømme, men vendte saa atter tilbage til Militærvæsenet, i det han 1656 blev Kommandant i Hamborg. Imidlertid var under de truende Udsigter til Krig med Sverige den danske Regerings Opmærksomhed henledet paa ham, og i April 1657 blev der indledet Forhandlinger med ham om at overtage en fremragende Post i den danske Hær. Hans Krav vare dog saa store, at Forhandlingerne trak længe ud. En Anstødssten synes det især at have været, at han fordrede at blive naturaliseret som dansk adelig. Endelig opnaaede han dog dette ved Theodor Lentes Iver, og i Jan. 1658 kom der en Overenskomst i Stand, hvorved han foruden Naturalisationen erholdt Udnævnelse til Generallieutenant, blev Oberst for Dronningens Livregiment og fik Løfte om et stort Len til Lønning. Efter yderligere Forhandlinger blev Forleningen Riberhus og Møgeltønder; han fik disse Len frit, og 1659 bestemtes det endog, at hans Hustru efter hans Død skulde have dem, saa længe hun var ugift, og deres ældste Søn efter hende, saafremt hun indgik nyt Ægteskab. I Jan. 1658 var han tillige blevet Medlem af det oprettede Krigsraad. Den første Krig med Sverige afsluttedes dog for hurtig efter hans Ansættelse, til at han kunde komme til at spille nogen Rolle. Under den paafølgende Fredstilstand sendtes han i Juni 1658 til Kronborg for at undersøge Fæstningens Forhold. 2 Maaneder efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
