Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog, og det besluttedes da at vælge Kjærteminde til Landgangssted.
Angrebet her, der foretoges 31. Okt., lededes med megen
Dygtighed og gjennemførtes med største Tapperhed. Da Baadene,
der skulde landsætte Tropperne, stak for dybt, sprang S. med
blottet Kaarde ud i Vandet og opflammede ved Tilraab Soldaterne
til at følge sig. Kun kort blev Kampen med Fjenderne; S.s Hær
stod paa Fyns Grund, og efter nogle Dages Hvil, og efter at den
svenske Hovedstyrke havde trukket sig tilbage ad Nyborg til,
rykkede S. mod Odense, hvor han holdt sit Indtog 9. Nov. 2 Dage
senere naaede ogsaa Ebersteins Hær, efter at have tilkæmpet sig
Overgangen over Lille Bælt, her til. Men en dyb Rivalitet
herskede mellem de 2 Feltherrer; kun slet havde de underrettet
hinanden om deres Bevægelser, og Uviljen imellem dem voxede efter
deres Sammentræf. En reel Uenighed kom nu ogsaa frem, i det
S. foreløbig kun vilde forskanse sig, medens Eberstein forlangte
et afgjørende Angreb paa Fjenden. Endelig bøjede S. sig, og
Fremrykningen mod Øst besluttedes og iværksattes, dog under
stadige Rivninger. Imidlertid kom disse uheldige Forhold lykkeligvis
ikke til at skade selve Afgjørelsen. 14. Nov. stod Hovedslaget
ved Nyborg. Eberstein begyndte Angrebet, først senere greb S.
ind, men Kampen endte med Svenskernes fuldstændige Nederlag,
der Dagen derpaa fulgtes af Nyborgs og den svenske Hærs
Overgivelse.
Sejeren ved Nyborg er Hovedbedriften i S.s Liv, selv om det
ikke tør paastaas, at det var fremragende strategiske Evner hos
ham, Resultatet skyldtes. Krigens følgende Tid bragte ham kun
Ubehageligheder. I Jan. 1660 sendtes han til Hertugdømmerne for
at gjøre Indfald i Bremen Stift, men Planen opgaves atter og
havde kun skaffet S. nye Rivninger med Eberstein. Og da han i
April fra Femern vilde sejle over til Sjælland, blev hans Skib taget
af en svensk Krydser og han selv gjort til Fange, ført til Malmø
og senere til Nykjøbing. Snart befriede dog Freden i
Kjøbenhavn ham.
Efter Freden blev S. den faktiske Chef for hele den danske
Hær, og tilmed fra Avg. 1660 Medlem af Rigsraadet. Det var et
stort Bevis saa vel paa hans Yndest hos Kongen som paa hans
Popularitet, at Rigsraaderne ikke havde dristet sig til at forbigaa
ham ved deres Indstilling, skjønt han ikke var indfødt dansk.
Umiddelbart derefter skjænkede Staden Kjøbenhavn ham endog
4000 Rdl. som Anerkjendelse af hans Fortjenester under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
