Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belejringen. Om eller i hvilken Grad han har været indviet i Frederik III's snart paafølgende Planer om en Statsforandring, kan ikke bestemt afgjøres. Men han var i alt Fald under deres Udførelse sin Konges tro Tjener, sikrede ham Troppernes Paalidelighed og aabenbarede sin Særstilling inden for Rigsraadet ved midt under dettes ængstelige Vaklen 13. Okt. 1660 sammen med Hannibal Sehested at modtage Gejstlighedens og Borgerstandens deputerede i Drabantsalen paa Kjøbenhavns Slot og forespørge dem, hvorledes Arveoverdragelsen var ment, for at faa deres Svar: baade paa Sværd- og Spindesiden. Kort efter kunde han ogsaa, atter sammen med Sehested, bringe Kongen Budskabet om, at Rigsraadet nu havde bøjet sig fuldstændig i Arvesagen. Samme Aften blev han udset til Medlem af det Udvalg, der Dagen efter vedtog Haandfæstningens Tilintetgjørelse. Hvorvidt en senere Beretning, der gaar ud paa, at han har været stemt imod den gjennemførte Enevælde og for politiske Rettigheder til Borgerstanden, er hjemlet, faar derimod staa hen. Under Styrelsens nye Ordning var han selvskreven til de indflydelsesrigeste Poster. I Nov. 1660 blev han udnævnt til Rigsfeltherre, Præsident i Krigskollegiet og Medlem af Statskollegiet. Paa Riberhus og Møgeltønder Len fik han et nyt Livsbrev i Jan. 1661 og blev tillige Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift; disse Embeder beholdt han til 1674, da han afløstes af sin Søn Otto Diderik S.; fra 1661-63 var han desuden inspektionshavende over Lundenæs Amt. Andre Æresbevisninger og Stillinger tilfaldt ham i den følgende Tid, i det han blev Ridder af Elefanten i Okt. 1663, Medlem af Gehejmekonseillet 1670, udnævnt til Greve 25. Maj 1671 og Danebrogsridder i Okt. s. A. Ogsaa benyttedes han til forskjellige rent politiske eller finansielle Hverv, saaledes ved flere Kommissioner, til Forhandlinger med fremmede Gesandter og som Omslagsforvalter i Kiel. Til hans Standpunkt i den ydre Politik kjende vi dog kun temmelig lidet. Hannibal Sehested, der for øvrigt i Breve til ham stadig priste ham som sin trofaste Velynder, beskylder ham i en Optegnelse for af egennyttige Grunde at have forladt det fransksindede Parti ved Hoffet og nærmet sig til det østerrigsksindede, hvortil dog maa bemærkes, at den franske Gesandt Terlon 1670 betegner ham som en retsindig Mand. Bestemtere vides det, at den brandenborgske Afsending 1675 regnede paa ham som en Tilhænger af Krigspartiet og som stemt for at føre Krigen i Tyskland og ikke i Skaane og navnlig i ham saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>