Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Modstander af Frederik Ahlefeldt, med hvem det ogsaa vides at han 1670 havde haft et skarpt Sammenstød. Hovedsagen for ham var dog selvfølgelig de militære Anliggender, og der er ingen Tvivl om, at han her har udfoldet en betydelig organisatorisk Energi. Han interesserede sig meget for Udbedringen af Fredericia Fæstning, som han ansaa for den vigtigste i Riget næst Kjøbenhavn, men navnlig virkede han for Opretholdelsen af en saa stor Hær som muligt. Spørgsmaalet om Hærens Størrelse var brændende i de første Aar efter 1660 og gav Anledning til stærke Rivninger mellem Militærpartiet og de andre Ministre, der i Landets ødelagte Tilstand saa en tvingende Grund til Reduktion. S. var maaske ikke den mest udprægede Mand i denne Henseende inden for sit Parti; hans Voteringer i disse Sager gjøre ikke det skarpe og hensynsløse Indtryk som Generallieutenant Hans Ahlefeldts og Generalavditør Poul Tschernings, og han anfører ikke saa uforblommet som de Hensynet til den enevældige Kongemagts Sikkerhed som en Hovedgrund til Nødvendigheden af den store Hær, men han forsvarer dog denne og værger sig mod Motiverne for Nedsættelsen ved det negative Standpunkt, at han som fremmed ikke kjendte hele Landets Tilstand, men kun sine Amters og Godsers, og derfor ikke kunde bedømme Elendighedens Omfang. Han opnaaede ikke heller, at Frederik III helt fulgte ham, skjønt han udtalte, at han ellers maatte blive uden Ansvar for Følgerne. De største Frugter af Krigskollegiets Virksomhed under hans Præsidium bleve dog Oprettelsen af Landmilitsen 1663-64 og af det nationale Rytteri 1670. S. var under alt dette bleven en stor Godsbesidder i Danmark. Møgeltønder, som han hidtil havde haft som Len, fik han 1661 udlagt som Ejendom i Vederlag for sine Forstrækninger til Kronen. I Slesvig kjøbte han 1664 Gram Gods af Christopher Rantzau. Hertil kom senere en stor Erhvervelse paa Sjælland. Han havde opkjøbt nogle Fordringer paa Kronen, som nogle Borgermænd sade inde med, og derved erhvervet deres Pantegods i Kjøbenhavns Amt. Da nu Kronen ønskede at indløse dette, kastede han sit Blik paa Gisselfeldt, som Kronen havde inddraget efter Cai Lykkes Fald. En Overenskomst kom i Stand 1670, hvorved S. foruden at opgive det nævnte Pantegods tilmageskiftede Kronen Strøgods paa Fyn og til Gjengjæld fik Gisselfeldt overdraget. Endnu s. A. overførte han det dog til sin Svigersøn Oberstlieutenant Ditlev Rumohr, men fik det tilbage Aaret efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
