Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.s politiske Løbebane strakte sig fra da af til 1853. Ved Folketingsvalgene i Dec. 1849 faldt han vel igjennem, men ved et Suppleringsvalg i Febr. 1850 opnaaede han alligevel at faa Sæde i den første ordentlige Rigsdag; ved de nye Valg i Avg. 1852 valgtes han i Thisted, og efter den første Opløsning besejrede han i en heftig Valgkamp sin Modkandidat, Marineminister Bille; men han opgav at stille sig ved de efter den anden Opløsning stedfindende Valg. Trods al sin politiske Interesse og Begavelse har S. sagtens efterhaanden mærket, at han ikke ret egnede sig til den daglige politiske Gjerning og ikke i denne kom til at udfolde en Virksomhed, der svarede til hans Evner. Fra Begyndelsen af sluttede han sig til det egentlige J. A. Hansen- Balth. Christensenske Venstre, men hans juridisk-humane Liberalisme kom i Tidens Løb snart til at tørne sammen med Bondevennernes rent praktiske Standspolitik. S. var desuden over for al Partidisciplin en udpræget Civilist, der ikke kunde bekvemme sig til at holde Trit og gaa i Geled. Faa det slesvigske Spørgsmaal, hvor Ufordrageligheden var størst, vakte han saaledes Forargelse som Kjætter, da han i Piecen om «Slesvigs Deling» (1849) anbefalede Delingen efter Nationalitet som den retfærdigste Løsning. I det «Ugeblad for Litteratur og Kritik», som han udgav i Vinteren 1849-50, havde han sig ogsaa et eget privat Organ, i hvilket han gik sine egne Veje. Efter at have skilt sig ud fra sit oprindelige Parti, der i den Anledning naturligvis ikke lod det mangle paa Angreb paa ham, kom S. saaledes efterhaanden til at staa temmelig uden Fodfæste og uden Indflydelse i Tinget, og da han tillige vistnok savnede Udholdenhed og Interesse for det saglige Hverdagsarbejde paa Rigsdagen, er det ikke underligt, at han -- af vaklende Helbred, som han desuden var -- trættedes ved aktiv Politikervirksomhed. Nogle, dels alene, dels i Forbindelse med andre forfattede, Brochurer om Bondevennernes og Regeringens Politik samt nogen Virksomhed ved det nylig stiftede «Dagblad» ere de seneste Frugter af S.s politiske Virksomhed. I 1854 blev han udnævnt til Landstingssekretær og indtog fra nu af udad til en passiv Tilskuerrolle i Politikken, om han end efter Ministerskiftet 3. Dec. 1854 kom til at staa i et nært Forhold til det ny Ministerium -- til Hall og til Andræ, hvilken sidste var hans Svoger -- og sluttede sig til dets Politik. 1856 blev han Sekretær hos Konseilspræsidenten, 1858 modtog han Titel af Justitsraad. Efter S.s Udtrædelse af det politiske Liv og hans samtidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
