Print (PDF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtrædelse (1854) i Ægteskab med Fanny Vendela Armida Hebbe (f. 1833), en Datter af den svenske Forfatterinde Wendela H., kom hans litterære Anlæg og Interesser, der hidtil vare satte i Skygge af de politiske, frem i Dagens Lys. Ved Julen 1857 overraskede han Læseverdenen med en tyk Bog: «Fantasterne, Fortælling af E. S.», bag hvilken Signatur han snart gjenkjendtes. Der var æsthetiske Interesser i S.s Forældrehjem, og han læste fra ung af megen æsthetisk Litteratur. Men især var han hele sit Liv igjennem en skarpsindig og humoristisk Iagttager af sig selv og andre, med et moralsk Sundhedsinstinkt i sig, der overalt vejrede og anholdt, hvad der var forlorent og forløjet eller sygeligt og unaturligt. Han lignede Poul Møller baade i sit Humør og sin Ligevægtstrang og ogsaa i noget ødselt og drøsende i Naturel, og det er P. Møller, der har lært ham at se paa Livet og reflektere over det. Rundt om sig saa han Efterromantikkens konventionelle Idealisme dominere i Theatret og i Novellerne; i «Fædrelandet» og paa Rigsdagen legede Førerne -- syntes han -- Deputeretkammer og spillede Armand Carrel eller Ledru-Rollin; i nære Omgivelser, og nu og da vel ogsaa i sig selv, studerede han alle de finere Varianter af den Uegentlighed og Uægthed i Dannelsen, som P. Møller kaldte Affektation, alle Slags Former af den Forkvakling og Ufriskhed, som S.s Bog kalder Fantasteri. Om Fantasteri og Affektation, i disse Ordenes videre Betydninger, handlede S.s Roman, i det Fortælleren skildrer sine og sin Ungdomsvens forskjellige Irfærder i Blændværkets Riger op gjennem Drengeaar og Ungdomsaar, indtil den ene hvirvles ud i Vanviddets Afgrund, medens den anden -- Fortælleren -- gjennem en alvorlig Krise arbejder sig ud af Fantasteriet og ender som solid Embedsmand. Bogen var -- som det klassiske Værk, den er -- lige saa aktuel som universel. Dens rummelige Magasin indeholder en parodisk Opskriftnovelle à la Fru Gyllembourg og Fr. Bremer, et Stykke æsthetisk Journalistik à la Goldschmidt, Udkast til politiske Taler à la Orla Lehmann. I Conrads og Christians Fantasterier eller i 2 halvgamle Frøkeners Sentimentalitet forfølger Bogen hele Tidens æsthetiske Dannelsesretning. Hyrden Thomas' jævne Bondeforstand kritiserer Kammeraternes poetiske Luftslotte sønder og sammen, -- som Blicher og P. Møller havde gjort det. Og Conrads moralsk-religiøse Kamp mod sit selviske og ørkesløse Drømmeliv fortsætter «Enten-eller»s og «Adam Homo»s Reaktion mod «den æsthetiske Livsanskuelse». Hvor centralt Bogen fik Ram baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
