Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtrædelse (1854) i Ægteskab med Fanny Vendela Armida Hebbe
(f. 1833), en Datter af den svenske Forfatterinde Wendela H., kom
hans litterære Anlæg og Interesser, der hidtil vare satte i Skygge af
de politiske, frem i Dagens Lys. Ved Julen 1857 overraskede han
Læseverdenen med en tyk Bog: «Fantasterne, Fortælling af E. S.»,
bag hvilken Signatur han snart gjenkjendtes. Der var æsthetiske
Interesser i S.s Forældrehjem, og han læste fra ung af megen
æsthetisk Litteratur. Men især var han hele sit Liv igjennem en
skarpsindig og humoristisk Iagttager af sig selv og andre, med et
moralsk Sundhedsinstinkt i sig, der overalt vejrede og anholdt,
hvad der var forlorent og forløjet eller sygeligt og unaturligt. Han
lignede Poul Møller baade i sit Humør og sin Ligevægtstrang og
ogsaa i noget ødselt og drøsende i Naturel, og det er P. Møller, der
har lært ham at se paa Livet og reflektere over det. Rundt om
sig saa han Efterromantikkens konventionelle Idealisme dominere i
Theatret og i Novellerne; i «Fædrelandet» og paa Rigsdagen
legede Førerne – syntes han – Deputeretkammer og spillede
Armand Carrel eller Ledru-Rollin; i nære Omgivelser, og nu og da
vel ogsaa i sig selv, studerede han alle de finere Varianter af den
Uegentlighed og Uægthed i Dannelsen, som P. Møller kaldte
Affektation, alle Slags Former af den Forkvakling og Ufriskhed,
som S.s Bog kalder Fantasteri. Om Fantasteri og Affektation, i
disse Ordenes videre Betydninger, handlede S.s Roman, i det
Fortælleren skildrer sine og sin Ungdomsvens forskjellige Irfærder i
Blændværkets Riger op gjennem Drengeaar og Ungdomsaar, indtil
den ene hvirvles ud i Vanviddets Afgrund, medens den anden –
Fortælleren – gjennem en alvorlig Krise arbejder sig ud af
Fantasteriet og ender som solid Embedsmand. Bogen var – som det
klassiske Værk, den er – lige saa aktuel som universel. Dens
rummelige Magasin indeholder en parodisk Opskriftnovelle à la
Fru Gyllembourg og Fr. Bremer, et Stykke æsthetisk Journalistik
à la Goldschmidt, Udkast til politiske Taler à la Orla Lehmann.
I Conrads og Christians Fantasterier eller i 2 halvgamle Frøkeners
Sentimentalitet forfølger Bogen hele Tidens æsthetiske Dannelsesretning.
Hyrden Thomas’ jævne Bondeforstand kritiserer Kammeraternes
poetiske Luftslotte sønder og sammen, – som
Blicher og P. Møller havde gjort det. Og Conrads
moralsk-religiøse Kamp mod sit selviske og ørkesløse Drømmeliv
fortsætter «Enten-eller»s og «Adam Homo»s Reaktion mod «den
æsthetiske Livsanskuelse». Hvor centralt Bogen fik Ram baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
