- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hartvig Asche, -1692, Officer - Schack, Joachim, 1628-1700, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han med sit Regiment til Holsten og Oldenborg, og i Aarene
1681-82 kommanderede han den Styrke, der byggede Fæstningen
Christiansburg ved Jadebugten. S. blev 1684 Brigader, 1689
Generalmajor, i det han samtidig fratraadte Kommandoen over Prins
Georgs Regiment. Derimod blev han, da han 1692 blev ansat ved
Auxiliærkorpset i Flandern, Chef for den dertil hørende Bataillon
af sjællandske Regiment. I Juni ankom S. til Korpset, 3. Avg.
stod Slaget ved Steenkerke, hvor S. blev saaret, og 6. Sept. døde
han i Gent af en «hidsig Feber». – S. var gift med Anna
Margrethe Baronesse Kielman v. Kielmansegg (f. 20. Febr. 1667),
Datter af Gehejmeraad Hans Henrik Baron K. v. K. (IX, 138); hun
ægtede 2. Oberst Christian Ludvig v. Boyneburg (d. 1698) og 3.
Oberst Hans Hartman v. Erffa (d. 1701). – En Søn, der ligesom
Faderen hed Hartvig Asche S., døde 16. Dec. 1734 som Chef for
Prins Carls Regiment, Generalmajor og hvid Ridder.

H. W. Harbou.


Schack, Joachim, 1628-1700, Officer, Søn af Otto S. til
Hütten og Dorothea v. d. Lühe. Han var Stadsmajor i Hamborg,
da han ved det nationale Fodfolks Reorganisation 1666 og uden
Tvivl ved sin Farbroder Feltherren Hans S.s Indflydelse blev kaldt
til Danmark og ansat som Oberst for det sydjyske Regiment. 1675
ombyttede han dette med Dronningens Livregiment, som han
beholdt til 1677, da det blev bestemt, at Generalerne ikke maatte
have Regiment. S. var nemlig 1674 forfremmet til Generalmajor,
og i denne Egenskab tog han Del i den skaanske Fejde. Ved
Wismars Belejring 1675 ledede han Angrebet mod Lybekker-Porten;
1676-77 var han med i Skaane, førte i Slaget ved Lund Hærens
Centrum og var dernæst en Tid Kommandant i Landskrone; 1678
deltog han under U. F. Gyldenløve i Baahuses Belejring, og
overalt gjorde han god Fyldest. Efter Freden var S. Kommandant i
Kjøbenhavn, hvortil han allerede var udnævnt 1676; men 1681
traadte han ud af Hæren og blev s. A. Ridder af Danebrog.
Fra Nytaar 1682 blev han derhos ansat som Amtmand over
Skanderborg og Aakjær Amter, i hvilket Embede han døde 21. Avg.
1700, 72 Aar gammel. En kort Tid havde han dog igjen haft en
Art militær Stilling, nemlig da han under Mobiliseringen 1689 fik
Overbefalingen over det i Jylland opbudte Landeværn.

S. var 1668 bleven naturaliseret som dansk Adelsmand og
havde her i Landet erhvervet betydelige Godser, der gik i Arv til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free