Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Carl Henrik, f. 1836, Theolog og æsthetisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Medvirkning af flere bekjendte Videnskabsmænd. I sine
første Professoraar udarbejdede S. det ene af sine videnskabelige
Hovedskrifter, hvori han vilde give et Totalbillede af
Menneskeslægtens aandelige Udvikling baade i religiøs og kulturel
Henseende og Kristendommens Stilling til samme. Udviklingens
forskjellige Trin betegnes som «naturbestemt Menneskehed, selvbestemt
Menneskehed, gudbestemt Menneskehed og kristelig Menneskehed».
Skriftet udkom 1872-74 under Titelen: «Menneskehed og Kristendom
i deres historiske Udvikling, en Fremstilling af Historiens
Filosofi» I-II (2. gjennemsete Udg. 1894). Værket blev oversat
paa Tysk (1874-75) af Pastor Al. Michelsen og for 1. Dels
Vedkommende bearbejdet paa Fransk af César Malan («Les grands
traits de l’histoire religieuse de l’humanité», Genf og Paris 1883;
2. éd. 1885). Samtidig udsendte S. et Par mindre polemiske Skrifter:
«Jesuiternes Lære om at elske Gud og holde sit Ord» (1873) og
«Theologien og Universitetet» (1875). Ved et Festskrift om «Jacob
Bøhmes Theosofi» i Anledning af Universitetets 400 Aars Jubilæum
erhvervede han den theologiske Doktorgrad 1879.
Efter en Rejse til Syden (1881-82) blev S. ved Professor
Hermansens Tilbagetræden i Efteraaret 1882 ældste Professor i det
theologiske Fakultet. I Anledning af 400 Aars Dagen for Luthers
Fødsel holdt han i 1883 Mindetalen ved Universitetsfesten og skrev
en Afhandling om «Den lutherske Dogmatik over for Nutidens
kirkelige og videnskabelige Krav». Som Universitetets Rektor
1884-85 paabegyndte han Udgivelsen af sit andet Hovedværk: «Kristelig
Sædelære efter evangelisk-luthersk Opfattelse», afsluttet 1886 (2.
Udg. 1896; s. A. en tysk Oversættelse ved Pastor O. Gleiss). I
denne Fremstilling af Ethikken er Hovedvægten lagt paa nøjagtig
Begrebsbestemmelse, systematisk Sammenslutning og omhyggelig
Undersøgelse af den hellige Skrifts Lære som Fremstillingens Grundvold.
Systemets Enhedsprincip er Gudsriget; dettes Virkeliggjørelse
baade i det enkelte Menneske og i hele Menneskeslægten
udgjør Sædelærens Indhold som Personal- og Socialethik med
Udelukkelse af alt, hvad der ikke staar i umiddelbart Forhold til det
sædelige Viljesliv.
Fra 1886 optraadte S. atter som Polemiker, først imod Dr. G.
Brandes i et lille Stridsskrift, «Martin Luther om Cølibat og
Ægteskab», senere mod de kirkelige Opvækkelsesretninger fra et strængt
konservativt luthersk Standpunkt. Den kirkelige Polemik indlededes
af Piecen «Om Forandringer i Gudstjenesten». Medens han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
