Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Hans William, f. 1837, Nationaløkonom, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil 1898. Han kom snart ind i Finansudvalget og sad her indtil
den sidste Valgperiode, da han som Betingelse for endnu en Gang
at stille sig havde sat, at han fritoges for dette Hverv. Han blev
jævnlig Ordfører for Folketingets Mindretal i finansielle Spørgsmaal,
og efter Thomsens Tilbagetræden varetog han ogsaa Ordførerskabet
for Finansudvalgets Højre. Han blev endog begge politiske
Gruppers Ordfører i en større Jærnbanesag (Lov af 16. Juni 1879), noget,
der allerede i 70ernes Slutning var et Særsyn for et Højremedlem.
I Toldsagen nød han oprindelig ikke sit Partis fulde Tillid, i det
han offentlig havde taget Ordet for et større Offer af Statskassens
Indtægter som Pris for Reformens Gjennemførelse, end det øvrige
Højre fandt forsvarligt, men noget senere valgtes han ind i
Toldudvalget og tog fremtrædende Del ogsaa i denne Sags Behandling.
S., hvis Tilbøjelighed afgjort gik i Retning af det saglige
Arbejde, for hvilket han i sin Uddannelse, Kundskabsrigdom og
Arbejdsomhed besad saa ualmindelige Forudsætninger, førtes ved
Forholdenes Udvikling mere og mere ind i den almindelige politiske
Kamp. Han stod i den senere Aarrække i Folketingssalen som
en af Højres Hovedtalsmænd, og 1895 blev han Formand for Højres
Repræsentantskab og i et Aars Tid tillige for Højres Forretningsudvalg.
Men skjønt han med Klarhed og Dygtighed forfægtede det konservative
Standpunkt, var det aabenbart, at Folketingsgjerningen
i en Aarrække kun havde budt ham liden Tilfredsstillelse,
og i 1895 erklærede han med Bestemthed, at det var sidste
Gang, han stillede sig; Hensynet til hans af Overanstrængelse
medtagne Helbredstilstand og Ønsket om at vinde rigeligere Tid til
videnskabeligt Arbejde stode ogsaa i forreste Række ved denne
Beslutning. Hørte S. med sit noget tilbageholdne, lidet varmblodige
Naturel end ikke til de Folketingsmænd, der vandt Hjærter
blandt Meningsfæller og Modstandere, medbragte han dog fra
Tinget alles Anerkjendelse af hans Dygtighed og Indsigt, og ved sin
hensynsfulde Optræden havde han bevaret et personlig fredeligt
Forhold ogsaa til Oppositionens Medlemmer.
Da Ministeriet Reedtz-Thott fratraadte i 1897, afslog S. af
tilsvarende Grunde som nys anført at tage Sæde i et nyt Ministerium,
men ved Dannelsen af Ministeriet Sehested o. 3 Aar senere
lod han, der vedblivende beklædte den fremtrædende Tillidspost
som Formand for Højres Repræsentantskab, sig bevæge til at
overtage Embedet som Finansminister, til hvilket han udnævntes 27.
April 1900. Den Hovedopgave, der ventede paa det nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
