- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiern, Einar Theodor Immanuel, 1814-76, Departementschef - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus, 1816-82, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Schiern, Einar Theodor Immanuel, 1814-76, Departementschef.
Han var en Søn af Historikeren Jens Kragh Høst (VIII, 247)
i dennes Ægteskab med Susanne Margrethe f. Oxholm, der 1825
ægtede nedennævnte Niels Frederik Bernhard Schiern, hvis
Familienavn flere af Stifbørnene derefter antoge. Han fødtes 24. Dec.
1814 i Kjøbenhavn, blev 1832 privat dimitteret til Universitetet, tog
1838 juridisk Embedsexamen og indtraadte s. A. som Volontær i
Kontoret for de udenlandske Betalinger under Direktionen for
Statsgjælden og den synkende Fond. 1842 blev han Kancellist og 1845
Fuldmægtig i det nævnte Kontor, som han dog allerede forlod i
Begyndelsen af 1849 for efter Stiffaderens Ønske at overtage
Stillingen som Bogholder i Statsbogholderikontoret, af hvis detaillerede
Ordning han indlagde sig en ikke ringe Fortjeneste. 1853 avancerede
han til Overfinansbogholder, hvis Forretninger han i længere
Tid under Stiffaderens Sygdom havde varetaget med Omhu og
Energi, og 1864 blev han Chef for Finansministeriets Departement
for Anvisningsvæsenet og Statsbogholderiet (fra 1872 kaldet 2.
Departement), hvormed han fra 1873 forbandt Stillingen som
Statsgjældsdirektør. Sidstnævnte Aar blev han tillige Chef for
Koloniernes Centralbestyrelse og Medlem af Bestyrelsen for «Tontinen
af 1800». Han døde 21. Sept. 1876 i Kjøbenhavn. 1851 var han
bleven Kammerraad, 1853 Justitsraad, 1856 Etatsraad, og 1876 fik
han Danebrogsordenens Kommandørkors af 2. Grad. Han var gift
med Petromine Florentine f. Petersen (f. i Kjøbenhavn 24. Jan.
1822, d. 7. Juli 1863), en Datter af Handelsmand Christian P. og
Ellen Kirstine f. Lundgreen.

G. Kringelbach.


Schiern, Frederik Eginhard Amadeus, 1816-82, Historiker,
var født i Kjøbenhavn 22. Nov. 1816 og Broder til ovennævnte
Departementschef Einar Th. I. S. Først da S. var 16 Aar gammel,
bestemtes det, at han skulde studere, og han sattes i
Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han 1834 dimitteredes
til Universitetet. Som Student viste han sin Interesse og Evne for
historiske Studier, i det han vandt Universitetets Guldmedaille for en
Afhandling om Gallernes Indvandring til Lilleasien. Imidlertid
fortsatte han sine juridiske Studier og tog 1839 juridisk
Embedsexamen. Skjønt han begyndte paa praktisk juridisk Virksomhed,
gik hans Hovedinteresse dog mod Historien, og efter at han havde
disputeret for Magistergraden om Cimbrerne («Origines et
migrationes Cimbrorum», 1842), rejste han, delvis med offentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free