Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus, 1816-82, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagnet om Vilhelm Tell» (1839), «Udvandringerne fra Normandiet
til Italien og Normannernes første Erobringer i Neapel og Sicilien»
(1845). I det hele er det Kombinationerne, det atter gjenkommende,
som især sætte S.s Tankerække i Bevægelse. Derfor har
han ved mange Lejligheder søgt at belyse foreliggende politiske
Spørgsmaal ved Paralleler fra andre Tidspunkter og Folk. Han
fulgte af den Grund saa ivrig med nyere geografiske Rejser, fordi
han her vilde finde Bidrag til Fortolkningen af Oldtidsforhold.
Blandt hans smukke Undersøgelser i denne Retning kan nævnes
hans Paavisning af, hvorledes Kjendskabet til Nilens Kildesøer
allerede forelaa hos en græsk Geograf fra Oldtiden, eller hvorledes
Efterretningerne om de guldgravende Bjærgboer i Thibet kunne
forklare Herodots Fortælling om de guldgravende Myrer.
I øvrigt lod hans flittige Læsning i fremmed Litteratur ham
jævnlig finde nye Oplysninger til Danmarks Historie. Om S.s Sans
for Brydningstider saa vel som for sammensatte eller tvivlsomme
Karakterer vidne flere Afhandlinger om Struensees Historie og
Revolutionen 1772 og om James Hepburn, Jarl af Bothwell (1863). –
De vigtigste af disse og mange andre Afhandlinger samlede S. i
sine «Historiske Studier» (2 Bd., 1856-57) og «Nyere historiske
Studier» (2 Bd., 1875-79).
Det er saaledes vidtspredte Æmner og Forhold, som S. behandler
i sine Studier, men de maa dog siges mærkede af Tanker,
som stadig komme igjen. S. var stærkt paavirket af den Hegelske
Forestilling om Verdenshistorien som en Ideens Udviklingsgang
gjennem Tiderne, om han end vægrer sig mod enhver rent
apriorisk Opbygning, saaledes som den ofte kom frem i den Hegelske
Skole; han har en afgjort Tendens til at se Ideen afspejlet i Tiden,
og selv hvor han undersøger ret ubetydelige Ting, stræber han at
se dem i Verdenshistoriens Lys. Han gav allerede som ung sine
Ideer om Historieskrivningens Art og Væsen Udtryk i en Afhandling
om «Historieskrivningens Udvikling» (1842), som med Grund
blev beundret. I øvrigt blev det snart den franske Historieskrivning,
som især paavirkede ham. Saaledes har Aug. Thierry ved
at drage Nationalitetsprincippet frem i første Linje under
Betragtningen af Folkenes Historie haft megen Indflydelse paa ham, og
S. havde i sin Fremstillingsmaade, den klare, pointerede Stil uden
Bredde, ret ofte med tilspidsede Pointer, væsentlig franske
Forbilleder.
Det urolige og springende, der var over S.s Studier, stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
