- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
129

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Carl Greve, 1724-82, Handelsmand og Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjøre sin Indflydelse gjældende i den saakaldte Guldbergske Tid,
og det paa visse Maader mere end nogen Sinde. Rent ydre set
knyttede hans Magt sig mest til Stillingen som Medlem af
Overskattedirektionen, og hertil kom, at han i 1772 fik Sæde i en da
oprettet extraordinær Finanskommission (29. Okt.), der foruden at
undersøge, hvad der kunde tjene til Forbedring af Finansernes
Stilling, tillige inddrog under sine Overvejelser, hvad der kunde
udvikle Landets Hjælpekilder og Skatteevne. Hertil kan saa ogsaa
føjes, at Skatkammeret gjenoprettedes 3. Juni 1773, og at han blev
Lederen af dette. Som ydre Udmærkelser maa desuden mærkes,
at han 1773 blev Ridder af Elefanten og i 1779 optaget i den
danske Lensgrevestand.

Datidens Aktstykker vise klart, paa hvor mange Punkter S.
greb ind i denne Tid. Han havde strax i Begyndelsen stor
Indflydelse paa, at A. P. Bernstorff blev kaldt tilbage, og paa, at
Osten blev fjærnet fra Gehejmestatsraadet i Foraaret 1773, ligesom
han, der var med i Forhandlingen om Mageskiftets Gjennem førelse
i Efteraaret 1773, her fra sin Side virkede med til, at den yngre
Bernstorff kom i Spidsen for det tyske Kancelli. Denne Statsmand,
der satte hans Begavelse overordentlig højt og havde langt
mere Lyst til at se paa Lyssiderne i hans Personlighed end paa hans
Mangler, nemlig hans Hensynsløshed, hans temmelig materialistiske
Livssyn og hans overlegne Tone, var aabenbart den, der stod ham
nærmest, og med ham drøftede han sine forskjellige finansielle
Planer. En Frugt af disse Overvejelser var den saa tit omtalte
Overtagelse fra Statens Side af Banken, saaledes at den fra nu af
blev en Statsbank (Marts 1773), et Skridt, ved hvilket for øvrigt
S., da det kom til Stykket, havde flere Betænkeligheder end
Bernstorff. Da Banken snart blev henlagt under Overskattedirektionen,
var det i Virkeligheden det samme som, at den kom under S.s
personlige Styrelse, og det var da ogsaa ham, der ledede dens
Operationer i de følgende Aar indtil hans Død.

Samtidig greb han paa mange Maader ind i Finansernes
Styrelse, uagtet han slet ikke havde Sæde i Finanskollegiet. A. P.
Bernstorff taler i sine Breve flere Steder om det utrolige Arbejde,
S. ydede, han skildrer med megen Sympathi den Enevælde, han
udøvede ved Fastsættelsen af alle varige Udgifter, saaledes at han
alene fastslog alle Reglementer paa det finansielle Felt, og han
viser, hvorledes S. indvirkede paa forskjellige Kollegier. «Han er»,
hedder det saaledes hos ham, «Sjælen i alt nyt, der sker i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free