- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
132

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Ernst Greve, 1747-1831, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1771 berejste han Norge, og Kjærligheden til dette Land forlod
ham aldrig siden. Efter Dronning Caroline Mathildes Forvisning
sluttede han sig til det af Englænderen Wraxall dannede hemmelige
Forbund til hendes Gjenindsættelse, en Plan, der dog ikke
modnedes. 1773 blev han Medlem af Overskattedirektionen og
Deputeret i Kommercekollegiet samt 1775 Assessor i
Skatkammerdirektionen. Aaret efter udnævntes han til 1. Deputeret i
det nævnte Kollegium samt tillige til Deputeret i Finanskollegiet. I
April 1781 afgik han fra denne sidste Stilling, men blev Aaret
efter Kommerceminister og Medlem af Bankdirektionen og den
extraordinære Finanskommission. Saa længe Faderen levede, der
i Karakter og Livsanskuelse dannede en fuldkommen Modsætning
til sin udpræget ideelt anlagte Søn, arbejdede Ernst S. ivrig og
ihærdig, men kun lidet paaskjønnet, til Gavn for Danmarks
Handel og Industri.

18. Sept. 1775 holdt han Bryllup med Emilie Caroline Christiane
Rigsgrevinde Rantzau (f. 2. Juni 1752 i Burg paa Femern,
d. 6. Febr. 1780), Datter af General og Kommandant i Glückstadt
Ditlev Carl Rigsgreve R. og Gisela Christiane f. v. Stammer. Med
hende, der af alle samtidige skildres som en ualmindelig tiltalende,
lys og fager Kvindeskikkelse, levede han et meget lykkeligt, men
kun kort Samliv. Indskriften paa Støtten ved «Emilies Kilde» –
opkaldt efter hende – uden for hans Landsted «Sølyst» ved
Klampenborg, der skiftevis med Hellebækgaard tjente ham til
Sommerbolig, taler endnu til den vejfarende om hans dybe Sorg ved
hendes Død. Til hendes Ære skrev Pram sin Digtning «Emilies
Kilde», og F. L. Stolberg, hendes Ven og Beundrer, sin en Gang
saa berømte Ode «Hellebeck».

Ved Faderens Død 1782 arvede S. Grevskabet Lindenborg og
blev Medejer af Plantagerne i Vestindien. Kort efter indgik han
Ægteskab med Charlotte Schubart (s. ndfr.). Begge hans
Ægteskaber vare barnløse. Saa vel i sit Palais i Bredgade som paa
«Sølyst» førte han indtil hendes Død 1816 og senere endnu 1824-31
et glimrende Hus, hvor alt samledes, hvad Danmark ejede
af fremragende Personligheder i Videnskabens, Kunstens og
Litteraturens Verden. Det blev et Fristed for de forskjelligste
Interesser, her udvexledes Tanker, der fik stor Betydning for vort
Aandsliv, og mangen lovende Begavelse udvikledes her i Omgang med
saa mange ypperlige Mænd og Kvinder.

Med sine trofaste Venner A. P. Bernstorff og C. D. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free