- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
140

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Magdalene Charlotte Hedevig Grevinde, 1757-1816 - v. Schindel, Charlotte Helene Grevinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schimmelmann. Opfyldt af en ualmindelig Kundskabstrang,
udrustet af Naturen med fremragende Evner og udprægede Interesser
i æsthetisk, filosofisk og politisk Retning udfyldte hun paa en
glimrende Maade sin Plads ved Ernst S.s Side, med hvem hun
kappedes om at hjælpe og støtte lovende Begavelser. Med sin
«Trang til at protegere» havde hun altid Tanken henvendt paa
at «gjøre Erobringer for sit Fædreland i Aandens Verden». Hun
var i høj Grad følsom og modtagelig, men, som Schiller har sagt
om hende, liberal i sin Sentimentalitet, fordomsfri og vidtskuende
i religiøs og politisk Henseende, utrættelig i sin Higen efter det
gode og nyttige. Hendes Navn er paa det nøjeste knyttet til
Baggesens, Oehlenschlägers, Schillers og Niebuhrs Livshistorie, og
hun underholdt med disse en mangeaarig Brevvexling, der vidner
om hendes rige, varme Hjærte og den forbavsende Mangfoldighed
af Interesser, der beskæftigede hendes Tanker. I Besiddelse af sin
Ægtefælles fuldkomne Fortrolighed og af ham indviet i Statssager
udøvede hun til Tider utvivlsomt en ikke ringe Indflydelse i
Regeringsanliggender. Hun forstod at vinde de fremmede Gesandters
Tillid og at aflokke dem mangen Hemmelighed, og det ses af
deres Indberetninger, at man regnede med hende. Hertug Frederik
Christian af Augustenborg var hendes fortrolige, og under den.
Splittelse, der herskede i Statsraadet i de skæbnesvangre Dage før
og efter Slaget paa Reden, hidførte hun en Forsoning mellem E.
Schimmelmann og C. G. Bernstorff, «saa at Fornuftens Stemme
atter kunde gjøre sig gjældende, inden det var for sent». Ihærdig,
men forgjæves arbejdede hun med sit glødende Had til Napoleon
og Frankrig paa en Udsoning med England efter 1807 og en
Tilslutning til Preussen, men hun opnaaede des værre kun at fjærne
sin Ægtefælle mere og mere fra Frederik VI. I hendes senere
Leveaar, da hun hjemsøgtes af Svagelighed, traadte de mindre
behagelige Sider af hendes Karakter, som Mynster og Steffens
omtale, Paastaaelighed, Pirrelighed og Omskiftelighed, stærkere frem.
Hun døde 2. Dec. 1816. Schack Staffeldt skrev et ægtefølt Digt
i klassisk Form til Minde om «de danske Skjaldes Moder».

Louis Bobé.

v. Schindel, Charlotte Helene Grevinde, o. 1690—1752,
Frederik IV’s Elskerinde. Hun var Datter af nedennævnte
Overhofmester Wiglas v. S. I ung Alder blev hun «Husfrøken» hos
Frederik IV’s Elskerinde Grevinde Vieregg, i hvis Hjem Kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free