- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
141

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schindel, Charlotte Helene Grevinde - v. Schindel, Conrad, 1715-94, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lærte hende at kjende. Under sin Rejse til Italien skal han have
korresponderet med hende. Senest 1709 traadte han i Forhold til
hende, og i Maj 1710 fødte hun ham en Datter, som næppe blev
et Aar gammel. Moderen ophøjedes til Grevinde, og Kongen
skjænkede hende det af Næsbyholm og Bavelse under Navnet
Frederiksholm oprettede Grevskab. Hendes Ødselhed og Lunefuldhed
bevirkede, at Kongen snart blev kjed af hende, især efter
at Anna Sophie Reventlows Skikkelse var traadt i Forgrunden for
ham. Faa Næsbyholm førte Grevinde S. et lystigt Liv og traadte
i Forhold til Amtmanden paa Antvorskov, Generalmajor E. G.
Bülow (III, 280), hvem hun hemmelig fødte et Barn. Da Kongen
fik Nys herom, gav han Bülow Befaling til at ægte hende, og
Vielsen fandt Sted i Antvorskovs Slotskirke 9. Febr. 1716. S. A.
fratog Kongen hende Grevskabet og tillagde hende en aarlig
Pension. Ægteparret tog Ophold i Hamborg indtil Bülows Død 1721,
hvorefter hun flyttede til sin Søster i Schlesien og senere til
Berlin; fra 1750 boede hun i Flensborg. Til Trods for den hende
tillagte Aarpenge af 1000 Rdl. døde hun paa Grund af sin slette
Økonomi i Fattigdom 6. April 1752. Hun skildres i sin Ungdom
som temmelig smuk og fin af Lemmer. Ved Siden af sit Letsind
var hun meget godgjørende.

Suhms Nye Saml. I-II.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV.

Louis Bobé.


v. Schindel, Conrad, 1715-94, Søofficer, Brodersøn til
efternævnte Admiral Wiglas v. S., var Søn af Generalmajor Diderik Vilhelm
v. S. (f. 3. Marts 1690 d. 13. April 1755) og Anna f. Ulfeldt (d. 1744).
S., der fødtes 24. Febr. 1715, blev Sekondlieutenant i Marinen 1737,
Premierlieutenant 1740, Kapitajnlieutenant 1746, Kapitajn 1755,
Kommandørkapitajn 1759, Kommandør 1766, Schoutbynacht (Kontreadmiral)
1770, Viceadmiral 1776 og virkelig Admiral 1790. 1738 samt
1744-46 var han i engelsk Orlogstjeneste, 1748 ægtede han
Hendrine Cathrine Dekker, der døde 29. Juli 1762. – 1751-53
tilbragte han i Middelhavet som Chef for Fregatten «Dokken». Ved
denne Lejlighed afsluttede han en Handelstraktat med Tunis. Efter
sin Hjemkomst ansattes han ved Indrulleringen i Korsør. 1756-62
var han dels Chef for Linjeskibe, dels Flagkapitajn i de udrustede
Eskadrer; ved Admiral Fischers Død 1761 indtraadte han som 2.
Deputeret i Admiralitetskollegiet, men overtog allerede det
paafølgende Aar (indtil 1766) Stillingen som Holmens Chef samt Medlem
af Havnekommissionen. 1764 indgik han sit andet Ægteskab, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free