- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiødte, Jørgen Matthias Christian, 1815-84, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sig; den Opgave, han satte sig, var at aabne Elevernes Øjne,
saa de selv kunde se, at klare deres Tænkning og Opfattelse af
Fænomenerne, med andre Ord, at uddanne dem til Forskere. Selv
var han Forsker i dette Ords intensiveste Betydning. Men hans
Forhold til Eleverne strakte sig langt ud over Forelæsningerne og
Ovelserne. Hvor han sporede Talent, Dygtighed, ærlig Stræben
eller Trang til aandelig Frihed, aabnede han sit gjæstfrie Hjem for
Ungdommen, og i dette Hjem samledes i Aarenes Løb en ikke
ringe Skare af unge Videnskabsmænd, Digtere, Kunstnere og andre,
der nu nævnes blandt de ypperste. S. var altid Sjælen i disse
Sammenkomster; med sit rige Fond af Kundskaber, sin intelligente,
frisindede Opfattelse, sin skarpe Tænkning, sin Kjærlighed til Kunst
og Poesi forstod han at vække og retlede uden at misbruge sin
Magt, og for flere af dem, der nøde godt af hans overlegne Evner,
blev han en faderlig Ven. I Forholdet til de unge, i udholdende
og indtrængende videnskabelig Undersøgelse og i Arbejde for
Musæets Opkomst fandt S. Trøst i de haarde Modgangens Aar indtil
Begyndelsen af 60erne. Efter at Monrad paa ny var bleven Minister
i 1859, begyndte det at lysne for S., navnlig da han erholdt
Statsunderstøttelse til Gjenoplivelse af «Naturhistorisk Tidsskrift»
og derved atter blev sat i Stand til at publicere. Som det var
at vente, blev hans Hovedbidrag til Tidsskriftet en Række Afhandlinger
over Insekternes Udviklingshistorie, men ogsaa den entomologiske
Systematik og Kundskaben om vor Insektfavna bleve berigede
med højst værdifulde Bidrag fra hans Haand. En særlig Glæde
fandt S. i at kunne aabne sit Tidsskrift for sine Venners og
Elevers (f. Ex. Krøyers og R. Berghs) Arbejder. 1858 havde S. efter
Krøyer overtaget Undervisningen i Forstzoologi, men først 1863,
da Forstundervisningen blev henlagt under den nye Landbohøjskole,
fik han Ansættelse ved denne som Docent i Zoologi. S. A.
lykkedes det ham – ved Sammensmeltningen af det kongl.
naturhistoriske Musæum og Universitetsmusæet – efter en haard Kamp
med Steenstrup at afkaste dennes Overherredømme og opnaa
Ligestilling med ham ved Musæet, i det de begge bleve Inspectorer,
hver ved sin Afdeling. Fra denne Tid af oprandt der lysere Dage
for S., men Kampens Dage vare endnu ikke talte. Fra Steenstrups
Side gjordes der s. A. energisk, men frugtesløs Modstand
mod S.s Optagelse i Fakultetet; ved Monrads Hjælp gik S.
sejerrig ud af Kampen, og fra nu af indtil S.s Død førtes der fra
Steenstrups Side kun en Guerillakrig mod ham og hans Elever.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free