- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
167

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiøtt, Valdemar Johannes Ludvig, f. 1826, Filanthrop og Musiker - Schiøtz, Theodor Ludvig, 1821-1900, Botaniker og Brygger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blinde Syngelærere, en Nodeskrivemaskine (sammen med Ingeniør
C. Møller) m. m., og har ved adskillige, med offentlig Understøttelse
foretagne Rejser til de i Udlandet afholdte Blindelærerkongresser
grundig sat sig ind i sit Fag. Hans Evner til at vække
Folks Godgjørenhed kom til deres fulde Ret, og han har utrættelig
foranstaltet Koncerter o. dsl. i Velgjørenhedens Tjeneste. 1866
stiftede han en Forening, kaldet «Vald. Schiøtts Minde», til at
skaffe begavede Børn af ubemidlede Forældre fri Skoleundervisning;
den har i en Række Aar gjennemsnitlig hjulpet 100 Børn om Aaret.
1889 tog han sin Afsked fra Kapellet.

Illustr. Folkeblad Nr. 426.
Søndagsposten Nr. 1038.

S. A. E. Hagen.


Schiøtz, Theodor Ludvig, 1821-1900, Botaniker og Brygger,
er født 4. Sept. 1821 paa Bognæsgaard ved Roskilde; hans Fader,
Krigsraad, Exam. jur. Joseph Anton Ludvig S., havde den i Fæste;
Moderen var Augusta Georgia f. Metzgen. Efter sin Konfirmation
blev han (1836) Discipel paa Frederikssunds Apothek, kom derpaa
som Medhjælper til Waisenhusapotheket i Kjøbenhavn og tog
farmacevtisk Examen 1844. Derefter blev han Laborant paa
Løveapotheket i Kjøbenhavn og Bestyrer først af Apotheket i Roskilde,
derpaa af Apotheket i Gram, men Virksomheden her blev afbrudt,
ved at han 1849 gik som frivillig med i Krigen. Fra 1851-56
var han derpaa Lærer i Naturvidenskab ved Rødding Højskole.
Hans særlige Videnskab var Botanik. 1846 blev han Formand for
det naturhistoriske Selskab i Kjøbenhavn, og dette Selskab, der
opløstes og gjenopstod som den botaniske Forening, overdrog S.
forskjellige botaniske Undersøgelser, saaledes 1849 Paa Bornholm
og 1858 i Sønderjylland. Han vendte sig imidlertid nu til
praktisk Gjerning, uddannedes som Brygger paa Gammel Carlsberg og
startede 1859, sammen med Grossererne Joh. F. Rasmussen og
Esmann, Albani bajerske Ølbryggeri i Odense, hvis Bestyrer han blev.
Da det stærkt voxende Foretagende 1866 omdannedes til et Aktieselskab,
blev han Direktør for det og vedblev i denne Stilling, til
han 1889 trak sig tilbage. Som Medlem af Odense kommunale
Forskjønnelsesudvalg har han store Fortjenester af Plantningerne i
Fruens Bøge. Men for øvrigt har han kun uvæsentlig deltaget i
det offentlige Liv. Ved Siden af sit kjære botaniske Studium, som
han stadig drev, interesserede han sig for Sejlsport og i sine sidste
Aar for Opdræt af rene danske Landhøns. Glemmes maa det ikke
heller, at da Claus Bergs store Altertavle 1885 erhvervedes for St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free