Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johann Elias, 1719-49, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opgaver til Besvarelse, som han kritisk bedømte. Som Dreng
skrev S. alt Vers, i Skolen Oversættelser af Klassikerne og efter
klassiske Forbilleder fra 1736 en Række Tragedier, der ere holdte
stramt inden for den franske Tragediestils Rammer med dens typiske
Helteskikkelser. Hans «Hermann» (1741) var det første tyske Drama
med et nationalt Æmne. Med omfattende og grundige Kundskaber
i Oldtidens og den moderne Skjønlitteratur, især den dramatiske,
der blev hans Livs Studium og Lidenskab, og besjælet af utæmmelig
Lærelyst og Lyst til at omsætte det lærte i Produktion kom
han 1739 til Universitetet i Leipzig for at studere Retsvidenskab.
Den unge, dramatisk interesserede Student knyttedes først til den
da litterært enevældige Gottsched, Forkæmperen for den stive
franske Smagsretning, men svingede efter at have lært de engelske
Digtere, især Shakspeare, at kjende stærkt over til de friere
Anskuelser, som repræsenteredes af Schweitseren Bodmer; men for
selvstændig i sin Udvikling, en for kølig overvejende Natur til at
«sværge til nogens Fane», deltog han ikke i deres Polemik. Ved
Siden af juridiske og historiske Studier skrev han Digte og
Lystspil, fattige paa Lune, men de første, der skildre det borgerlige
Livs Karakterer. Hans Studier af dramatisk Digtning affødte en
Række æsthetiske og dramaturgiske Afhandlinger, der vise ham
som tænksom Theoretiker. I «Abhandlung von der Nachahmung»
(1742-43) hævder han, at Kunsten bestaar i Efterligning med det
Formaal at fornøje ved Iagttagelsen af det fremstilledes Lighed
(Åhnlichkeit, ikke Gleichheit) med sit Forbillede. 1741 havde hans
Fader ved forsømmelig Embedsførelse mistet Embede og Formue.
Sønnerne maatte hjælpe sig selv, og S. blev, efter 1742 at have
fuldendt sine Studier, Privatsekretær hos Gehejmekrigsraad v. Spener
i Dresden, som s. A. udnævntes til kursachsisk Gesandt ved det
danske Hof.
19. Febr. 1743 ankom S. til Kjøbenhavn. Den unge, beskedne,
flittige og alvorlige lærde fik her den bedste Modtagelse.
Han kom strax i Forbindelse med Gram, fik Adgang til Berckentins
og Korffs store Bibliotheker, J. P. Anchersen forsynede ham
med Bøger om dansk Sprog og Historie, og hos den ikke let
tilgængelige Holberg mødte han stor Venlighed. Med forbavsende
Hurtighed satte han sig ind i dansk Sprog og Litteratur og gjorde
sig fortrolig med Folkets Skik og Tænkesæt; hvor godt det er
lykkedes ham, derom vidner bl. a. hans træffende Betragtninger
over danske Digtere, der fremkom i hans Ugeblad «Der Fremde»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
