Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Heinrich, 1726-80, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom ind i megen Udgivervirksomhed. 1766 valgte Kunstakademiet
ham til Professor i Geometri, en Post, han beklædte til sin Død,
og 1770 udnævntes han til succederende kongl. Bibliothekar og
Historiograf efter Møllmann, en Fremtidsudsigt, som først 1778 ved
Møllmanns Død blev til Virkelighed. I Ventetiden havde han dog
intet haft at gjøre med Bibliothekets Styrelse, indtil 1775 ikke
engang haft uhindret Adgang til det. For at udvide sine Bibliothekskundskaber
foretog han 1779 med offentlig Understøttelse en Rejse
til Tyskland. De mange Hverv, han havde samlet – han opgav
ikke sin Universitetsgjerning, da han blev Bibliothekar –,
overskrede imidlertid hans legemlige Kræfter; han havde været
skrøbelig fra Ungdommen, en Nervesygdom truede 1770 med at berøve
ham Synet, en Rejse til Pyrmont 1773 havde ikke øvet nogen
kjendelig Virkning, og 18. Okt. 1780 døde han. – S., som 1774
blev Justitsraad og 1772 blev Medlem af det norske Videnskabernes
Selskab, 1776 af det danske, ægtede 5. Okt. 1764 Augusta Amalie
v. Jessen (f. 4. Sept. 1747), Datter af Etatsraad, Kommitteret i
Kommercekollegiet Joh. Fred. Vilh. v. J. (d. 1780) og Ulrica
Antoinette f. Bøhn. Hun optraadte lidt som Forfatterinde og døde
først 11. Sept. 1821 hos en Svigersøn i Nærheden af Svendborg.
Sønnen Joh. Fred. Vilh. S. er omtalt ovenfor.
S. følte sig oprindelig dragen til Skjønlitteraturen. Han skrev
Vers, naturligvis tyske, der dog forbleve utrykte, og man har ikke
Grund til at tro, at Verden derved er gaaet tabt af noget. Minder
om denne Periode i S.s Liv ere hans tyske Oversættelser af 7
engelske Skuespil, næsten alle Tragedier (1756-64). Men imidlertid
var han som sagt kommet ind paa historiske Studier, fra
Begyndelsen for at afslutte sin afdøde Broders efterladte ufuldendte
Manuskript om Hertug Henrik Løve, hvilket dog aldrig blev fuldført,
og hans første større Arbejde i denne Retning er en tysk, forkortet
Bearbejdelse af N. Slanges da nylig udkomne store Christian IV’s
Historie. Af dennes 4 Bøger bearbejdede S. de 3 (2 Bind,
1757-71), der gaa til 1629; Resten kom aldrig. Foruden Slanges
forkortede Text indeholder Værket en Mængde oplysende Anmærkninger
af S., til Dels af meget betydeligt Omfang, og disse vare
ingenlunde uden Fortjeneste for sin Tid, da dertil vare benyttede
sjældnere Bøger og nogle utrykte Kilder; men de gaa mere i
Bredden end i Dybden og staa for saa vidt i Modstrid med Texten,
der har skullet være saa kortfattet som muligt. S.s næste
historiske Arbejde, Foliopragtværket «Geschichte der Könige von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
