Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Heinrich, 1726-80, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bind af Danmarkshistorien – 1771 kom et nyt Oplag af det, dog
ikke fordi 1. Oplag var udsolgt, men fordi en hel Del Exemplarer
henlaa i Tyskland og ikke kunde skaffes her til –, vilde man ikke
kjøbe Fortsættelsen. S. forstod hverken det ene eller det andet,
kun det vidste han med Sikkerhed, at hans var Skylden ikke.
Med sine høje Forestillinger om egen Dygtighed og sin Uforstaaenhed
over for den Kritik, der kom til Orde mod ham, saa han i
hver Indvending Udslag af Ildesindethed mod ham personlig. Hans
«Betragtninger over Journaler og lærde Tidender» (1779) er et
Forsvarsskrift, en i egen Indbildning haardt forurettet Forfatters Klager,
trættende ved Udførligheden (over 200 Kvartsider), men oplysende
med Hensyn til hans Tankegang og Livsforhold og vidnende om
stor Sandhedskjærlighed. – Betænker man, at S. var voxen, da
han kom til Danmark, maa man indrømme, at han tilegnede sig
det danske Sprog godt; men fejlfrit blev det aldrig i hans Pen,
og med rette har man sagt, at han skrev det «uden al Ynde».
Det var derfor et stort Misgreb at gjøre ham til en af Dommerne
over dansk Skjønlitteratur ved at sætte ham ind i de skjønne
Videnskabers Selskab. At tænke sig ham med hans usikre Sprogsans
og ringe Opfattelse af Poesiens Betydning siddende til Doms
over Johannes Ewald l Dog dette maa mindre bebrejdes ham end
dem, der betroede ham denne Gjerning; selv havde han, ligesom
adskillige af hans Landsmænd, ingen Følelse af, at Aandslivet er
en Nations Helligdom, hvis Ild skal passes af Landets egne Børn.
At han ikke forstod sin Begrænsning, viste han ved sit lille Skrift
«Afhandling om det danske Sprogs Fordele og Mangler i
Sammenligning med det tyske og det franske Sprog» (1763). Det var
fremkaldt ved en af en unavngiven udsat Pris og blev indsendt, skjønt
den ældre Sneedorff fraraadede S. det. Det vandt da heller ikke
Prisen, men alligevel udgav Forfatteren det.
Hvor kort Tid S. end styrede det kongl. Bibliothek, har han
dog indlagt sig Fortjenester af det. Det skyldes Forslag fra ham,
at den danske Litteratur (senere) udskiltes som en særegen Samling
i Bibliotheket. At dette Forslag skulde komme fra en Udlænding,
er mærkeligt. Han fremsatte ogsaa Ideer om at aabne Bibliotheket
til offentlig Brug og om Affattelsen af Kataloger, Ideer, som
en senere Tid skulde se virkeliggjorte. Ret karakteristisk er det,
at han, med egen Erfaring for Øje, tog Ordet for, at der til øverste
Chef for Bibliotheket skulde indsættes en højtstaaende Embedsmand
med umiddelbar Adgang til Kongen, og dette blev det eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
