- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
186

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleisner, Christian Andreas, 1810-82, Genremaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kunstforeningen, der ogsaa i de følgende Tider erhvervede
adskillige af S.s Billeder, i 1834 saaledes «En Kobbersmed og en
Tanddoktor» og i 1844 «Kortspillere». Skjønt S.s gjentagne
Forsøg paa at vinde den lille Guldmedaille mislykkedes, fik han dog
i 1841 en større Rejseunderstøttelse, der satte ham i Stand til at
studere 2 Aar i München, til hvis Kunstskole han i et og alt
sluttede sig, saaledes at de Arbejder, han der nede og efter sin
Hjemkomst udførte, ikke bære noget som helst Præg af, at de
skyldes en dansk Kunstner, udgaaet fra det Akademi, hvis ledende
Aand Eckersberg var. Ikke des mindre blev S. dog forholdsvis
hurtig en af de Malere, der paa Udstillingerne tildroge sig
Opmærksomhed og vandt Yndest hos de mange, ligesom det heller
ikke kom til at mangle ham paa Kjøbere til de meget talrige, i
Almindelighed ikke synderlig omfangsrige Billeder, han fuldførte.
Til Akademiet stod han vel altid i et noget køligt Forhold, men
han blev dog i 1847 agreeret og i 1852 optagen som Medlem paa
en «Scene af dansk Sømandsliv»; 1858 blev han titulær Professor.
2 af hans bedste Arbejder, «Scene i Brokkens Bod» (1847) og
«Kobbersmeddens Værksted» (1859), erhvervedes til Nationalgalleriet.
Sin sidste større Udenlandsrejse foretog han i 1866 med Understøttelse
af det Anckerske Legat. Han døde 13. Juli 1882 i sin Fribolig
paa Charlottenborg og efterlod en Enke, Julie Jacobine f.
Bastrup, hvem han havde ægtet i 1842; hun var Datter af
Møbelhandler Jens B.

S.s Arbejder ere saa godt som udelukkende Figurbilleder,
mest Kompositioner over Æmner fra Hverdagslivet; dog har han
ogsaa virket som Portrætmaler og enkelte Gange uden Held
forsøgt sig i, hvad man i hans unge Dage kaldte «den højere Stil».
Hans Portrætter, af hvilke flere gjengive kjendte Personer som
Anatomen Professor I. P. Ibsen, Theatermaler C. F. Christensen,
Juristen Etatsraad Gudenrath og den sønderjyske Patriot Hans
Krüger, udmærke sig ikke ved indgaaende Karakteristik; endnu
mindre Interesse frembyde hans alvorlige Kompositioner som
«Kalypsos Sorg over Odysseus’ Bortrejse» og «Ridder Olufs Drøm ved
Elverhøj» (begge udstillede 1837), «Odysseus, som bliver gjenkjendt
af sin Amme Eurykleia» (1840) og den efter Bestilling til Ørslev
Kirke udførte Altertavle «Christus i Gethsemane» (1856). Hvad
der bedst laa for ham og skaffede ham den betydelige Popularitet,
som han til Trods for den ringe Agtelse, der vistes hans Kunst
fra det Høyenske Partis og den dertil knyttede Presses Side,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free