- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
188

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleisner, Peter Anton, 1818-1900, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelige Evner og Kræfter. 1849-51 fik han Lejlighed til i
England og Frankrig at foretage videre Studier af Sundhedsvæsen og
Medicinalstatistik, blev ved sin Hjemkomst 1851 Distriktslæge i
Kjøbenhavn, men kom allerede 1853 i en fremskudt hygiejnisk
Avtoritetsstilling ved at modtage Udnævnelse til Medicinalinspektør
for Hertugdømmet Slesvig; samtidig blev han virkelig Justitsraad.
Og da hans energiske Embedsvirksomhed her definitivt afbrødes
1864, blev han 1865 Stadslæge i Kjøbenhavn og udfoldede i denne
Stilling og i de forskjellige hygiejniske og epidemiologiske
Kommissioner, han i Kraft af sin Embedsstilling og sin Avtoritet var
selvskrevet Medlem af, en omfattende og nidkjær Virksomhed, der
yderligere støttedes ved hans Indtrædelse i Sundhedskollegiet (1872).
I hans første kommunale Embedstid var det først og fremmest
Foranstaltninger mod Koleraen, der optoge Interessen, og her har
han betydelig Fortjeneste ved, i Strid med den endnu den Gang
herskende Opfattelse, bestemt at betone Sygdommens Smitsomhed,
i hvilken Henseende han ogsaa som dansk delegeret ved den
internationale Kolerakonference i Wien 1874 lagde et vægtigt Lod
i Vægtskaalen; hans for Konferencen fremlagte Redegjørelse for
Koleraepidemiernes Forhold i Danmark (den tyske Afhandling
udkom derpaa ogsaa paa Dansk) vakte megen Opmærksomhed og
Anerkjendelse baade den Gang og endnu mere senere, da man
rundt om begyndte at faa Øjet faldt aabnet for Koleraens
Smitsomhed. Ud fra det samme selvstændige Grundstandpunkt
bekæmpede han i 1869 med megen Dygtighed, men foreløbig
forgjæves, Fengers excentriske Plan om at forebygge Saarinfektionen
paa Hospitalerne ved Indførelse af saakaldte «blandede Afdelinger»
(V, 108). I videre Konsekvens af sit kontagionistiske Standpunkt
betonede han Vigtigheden af isolerede Epidemihospitalers
Oprettelse, og efter hans Plan og Udkast byggedes i 70erne
Øresunds-og Blegdamshospitalet. En anden væsentlig Fortjeneste i
epidemiologisk Henseende havde han ved at gjennemføre en bedre Ordning
af den kjøbenhavnske Medicinalstatistik, i det Lægernes tidligere
frivillige Anmeldelser af epidemiske Sygdomme bleve obligatoriske
og methodisk bearbejdede. De i hans tidlige Embedsaar hyppig
grasserende Koppeepidemier lagde ogsaa stærkt Beslag paa ham;
han traf fremmende Foranstaltninger til Vaccinationens lettere
Gjen-nemførelse i Kjøbenhavn og overtog selv 1879 (uden Løn)
Forstanderposten ved Vaccinationsanstalten.

Lige over for den rivende Udvikling i Hovedstaden begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free