- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
191

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schleppegrell, Frederik Adolph, 1792-1850, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ladet alle Befalingsmænd træde ud, «de meget rask paa hverandre
følgende Kommandoord og Signaler forstodes og udførtes
øjeblikkelig, og der blev ikke bemærket en eneste Fejl». Og fra en af
S.s daværende Underofficerer vide vi, at Kompagniets Uddannelse
i Skydning, Gymnastik osv. blev dreven med ikke mindre Iver og
Grundighed end Exercitsen. S. blev 1839 Major med Anciennitet
fra 1836, ved Omorganisationen 1842 Oberstlieutenant og
Kommandør for 8. Bataillon, som han dog 1847 byttede med 2.
Jægerkorps; den «lette Tjeneste», Fremtidens Kampform, havde altid,
været ham kjærest.

Saa kom Krigen 1848. S., der lige var bleven Oberst, fik
som Kommandør for «Flankekorpset» en af de mest betroede
Poster ved Felthæren. Det ridderlige Mod, hvormed han, selv
uden egentlig Nødvendighed, udsatte sig for Fjendens Ild, havde
sin store Betydning i de første Kampe efter en lang Fredsperiode;
men hans Deltagelse i disse gav dog ikke strax Anledning til at
tro, at han «burde gaa videre end til Brigaden». Først ved
Nybøl (28. Maj) og ved Dybbøl (5. Juni) fik han Lejlighed til at vise
sig som en fremragende Troppefører: 28. Maj var det 2 Gange
hans Angreb i Fjendens højre Flanke, der gjorde Udslaget; 5. Juni
var det hans seje og dygtige Forsvar af Terrænet om Dybbøl By,
der gjorde det muligt for Hovedstyrken i rette Tid at naa over
og ordne sig paa Dybbøl Bjærg. Efter den første af disse Kampe
fik han et i sin Naivitet talende Bevis paa den menige Mands
Paaskjønnelse, da en Dragon gav ham en Sabel, som var tagen
fra en fjendtlig Officer, «fordi Generalen har gjort sig saa megen
Umage i Dag». Hans Navn havde hos den danske Soldat faaet
en Klang, som det aldrig vil miste.

Efter i Maj at være forfremmet til Generalmajor fik S. i
Sept. Kommandørkorset. Han fik Kommandoen over 3. Brigade
og stod Vinteren over under Biilow paa Als. 1849 var Brigaden
med ved Kolding, Gudsø og Fredericia, og især 6. Juli vandt S.
ny Berømmelse ved sin raske Indgriben, da Brigaden Zastrows
Modangreb en Tid tvang den danske venstre Fløjs i. Træfning
tilbage; atter havde han sin rigelige Del i Dagens smukke Udfald.
– Under Vaabenstilstanden fik S. først Inspektion over Infanteriet
paa Sjælland, men kort efter kom han igjen til Als, denne
Gang som kommanderende General paa Øen, og ligesom forrige
Gang virkede han ved sin brændende Interesse for Tjenesten i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free