Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schleppegrell, Frederik Adolph, 1792-1850, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stort og i smaat ansporende paa høje og lave, saa at hans
Afdelinger mødte fortrinlig forberedte paa Valpladsen ved Isted.
Som Kommandør for 2. Division drog S. 1850 over paa Slesvigs
Fastland. Helligbækdagen, 24. Juli, blev Divisionen holdt i
Reserve; men under Hovedslaget, 25. Juli, aabnede den, delt i 3
Kolonner, Angrebet paa hele den 1 1/2 Mil lange Linje. S. fulgte
selv sin midterste Kolonne, der 1/2 Mil nord for Langsø bøjede
mod Sydvest i Retning af Passerne paa begge Sider af Isted Sø.
Denne Flankemarche blev foretagen uden tilstrækkelig Sikring, og
Følgen var, at Fjenden overraskede den bageste Del af Kolonnens
Gros i Øvre Stolk, saa at den blev skilt fra Resten. S. udtømte
alle Midler for at holde igjen, indtil hans Reserve kunde naa op,
men forgjæves. Med de faa Tropper, han endnu havde i sin
Haand, søgte S. derfor mod Vest, hvor hans venstre Kolonne, der
nu maatte blive hans Hovedstyrke, kæmpede, efterfulgt af 2
intakte Brigader af 1. Division, der dannede Armeens Hovedreserve.
Undervejs saa S. nogle fjendtlige Jægere i Færd med at tage en
dansk Kanon og gav en Rytterdeling Befaling til at frelse den.
Da det ikke gik ham hurtig nok, trak Generalen Sabelen og tog
selv Del i Indhugget. Dette blev afslaaet; men imidlertid var
Fjenden naaet frem langs den Vej, ad hvilken man maatte tilbage,
og ramt i Panden af en Geværkugle sank S. af Hesten, uden at
nogen af hans egne kunde føre ham med. Sammen med Generalen
laa hele hans Stab saaret paa forskjellige Steder af Valpladsen.
S.s næstkommanderende, Oberst Baggesen, viste sig ganske
ude af Stand til at erstatte ham (jvfr. I, 431).
«Fremad Folk! Det gjælder eders og min Ære!» skal S.
have raabt, da han huggede ind; thi i Følge en gammel militær
Trossætning, der levede længe efter, at dens Berettigelse var omme,
hæftede der en særlig Skam ved at miste noget af sit Artilleri. Og
heri maa vel Forklaringen søges til, at S. satte sit Liv ind for at
ratage Fjenden en Trofæ uden at tage Hensyn til de skæbnesvangre
Følger, som hans Død i dette Øjeblik kunde faa for hele
den danske Hær. Lykkeligvis blev den Skade, der var sket paa
Stedet selv, snart oprettet; men at S. faldt, reddede dog den
slesvig-holstenske Hær fra at blive sprængt. Thi det var Efterretninger
om Begivenhederne ved Øvre Stolk, der fik Overkommandoen
til at kalde Brigaden Schepelern tilbage (jvfr. ovfr. S. 106).
– Da 2. Divisions Reserve under Henckel (VII, 337) havde taget
Stolk tilbage, blev S. funden bevidstløs paa Valpladsen og ført til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
