- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
193

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schleppegrell, Frederik Adolph, 1792-1850, Officer - v. Schleppegrell, Frederik Carl, 1742-1819, Skjønaand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flensborg. Her udaandede han tidlig næste Morgen og blev 28.
Juli stedet til Hvile i den store Krigergrav, som gjemmer de fleste
af dem, der faldt ved Isted.

S. var en høj, kraftig Skikkelse, havde stærke Lemmer og et
Jærnhelbred. Af hans store, spillende Øjne kunde man læse, hvor
meget Langsomhed var ham imod; men i Almindelighed forstod
han at holde sin Utaalmodighed i Tømme, uden at han derfor
blev mindre hurtig til at opfatte en Situation eller tage en
Beslutning. Sorger og Bekymringer holdt han helst hos sig selv og
forstod, naar det gjaldt, med en egen Blanding af Alvor og Lune
at holde Modet oppe hos sine Omgivelser. Trofast var han i
Venskab, men havde han fattet Mistillid til nogen, havde han
ondt ved atter at frigjøre sig derfor; derfor bevarede han, trods
alle Omskiftelser, sin Ungdoms Forkjærlighed for den preussiske
Hær og Uvilje mod den svenske. Hans Livsanskuelse var alvorlig,
præget af en ubestikkelig Retsindighed; men i Omgang var
han munter og spøgefuld, befandt sig vel i Selskab med andre,
især med Damer. Hans huslige Forhold vare saa lykkelige som
muligt. Han havde 25. Juli 1828 ægtet Johanne Jacobine Margrethe
Baronesse Juel (Juul), f. 24. April 1808, Datter af Major C.
F. Baron J. til Lundbæk. Hun levede efter sin Husbonds Død
først i Kjøbenhavn, siden i en Aarrække i Aalborg. Og i denne
By, hvor man fra gammel Tid følte sig nøje knyttet til S.,
samlede den Hyldest, som Vaabenbrødre og andre ønskede at vise
Heltens Minde, sig særlig om hans Enkes ualmindelig fine og
sympathetiske Person. Hun døde i Aalborg 17. Juli 1896.

Den dansk-tyske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, III, 2, 1485 ff.
N. P. Jensen, Den første slesvigske Krig.
A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1814-64.
Vaupell, S.s Levnetsløb.
Vort Forsvar Nr. 300 f. 433.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. I, 69 ff.
Museum 1892, I, 334 ff. 344.
S. Godskesen, Johanne S. (1896). ’

H. W. Harbou.


v. Schleppegrell, Frederik Carl, 1742-1819, Skjønaand.
S. var Søn af pløensk Kammerjunker Philip Ernst v. S. til Philipsdal
i Angel, senere Ejer af Pilegaard (Vester Aaby Sogn, Fyn), og
Christiane f. Lorentzen. Han fødtes 20. Maj 1742 paa Pilegaard,
blev 1761 Fændrik i det møenske Regiment, men forlod allerede
1768 Krigstjenesten som Lieutenant, flyttede derpaa til Stenbjærg i
Angel, 1782 til Sønderborg og boede senere i Odense og
Glücksborg. 1787 udnævntes han til Husfoged, Branddirektør og
Tingskriver paa Als, men opgav kort efter Stillingen paa Grund af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free