Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmettow, Herman Valdemar Rigsgreve, 1719-85, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erklæret Fritænker, i moralsk Henseende vare hans Principper over
for Kvindekjønnet fuldstændig løse, men i andre Retninger var
han en ærekjær og samvittighedsfuld Mand.
Strax efter Frederik V.’s Tronbestigelse 1746 fik S. Ansættelse
i den danske Hær som Oberst for Livregiment til Hest. Hans
Forgænger, Grev Ludv. Casimir af Isenburg, havde vanrøgtet
Regimentet, og der var derfor nok at tage fat paa for S.; desuden
blev han benyttet til særlige Hverv, saaledes ved Udarbejdelsen af
et nyt Exercerreglement for Rytteriet, og fik gjentagende Tilladelse
og til Dels kongelig Understøttelse til at overvære Felttog ved
fremmede Hære. 1748 blev han Kammerherre, 1753 Generalmajor,
1757 Æresmedlem af Kunstakademiet, i hvilken Anledning han
holdt en fransk Tale, der s. A. blev trykt, 1759 Generallieutenant;
men sidstnævnte Aar traadte han ud af dansk Tjeneste for at tage
Del i Syvaarskrigen. 3 Aar efter kom S. tilbage; den danske Hær
stod da i Holsten, beredt til at imødegaa et russisk Angreb.
Overgeneralen, Feltmarskal Grev Saint-Germain, gav S. Kommando over
en Division, bestaaende af 4 norske Regimenter og de nyoprettede
«lette» Afdelinger, og betroede ham under Marchen ind i Meklenborg
Sikringen af Hærens højre Flanke. Men, som bekjendt, paa
Grund af Zar Peter III’s Død endte Krigen uden Sværdslag.
S. var paa den Tid højt anskreven hos Saint-Germain. Han
blev i Jan. 1764 udnævnt til General til Hest og kommanderende
General i Norge, og da der i April s. A. blev oprettet et særligt
norsk «Krigsdirektorium», blev han tillige Præses i dette. Den
første og vigtigste Opgave, der blev stillet Direktoriet, var at
udarbejde en Plan til Omordning af den norske Hær efter Saint-Germains
Principper (jvfr. XIV, 564 f.). At S. i alt væsentligt har
billiget disse, fremgaar bl. a. deraf, at en stor Del af dem gaar
igjen i hans Søns «Patriotische Gedanken iib. stehende Heere» (s.
ndfr. S. 206). Men S. var langt mere Opportunist end Marskallen;
han forstod Nødvendigheden af at tage Hensyn til det overleverede
og de stedlige Ejendommeligheder, og han fik derfor sat igjennem,
at der ved den i Sommeren 1765 givne «Kompositionsplan» ikke
blev foretaget saa store Indskrænkninger i den norske Hærs
nationale Del, som Saint-Germain havde ønsket.
I Anledning af Omorganisationen blev der foretaget en Del
Afskedigelser, hvad der til en vis Grad skal have skadet den
Popularitet, som S. ellers kunde glæde sig ved i Hæren og
sikkert ogsaa fortjente. Som Exempler paa hans Bestræbelser for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
