Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmettow, Herman Valdemar Rigsgreve, 1719-85, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremme den norske Hærs Udvikling skal blot nævnes, at han baade
i økonomisk og videnskabelig Henseende bragte den længe
forsømte «mathematiske Skole» i Christiania paa Fode igjen, og at
han 1765-66 i Christiania udgav det første krigsvidenskabelige
Tidsskrift i de nordiske Riger («Militærisk Bibliothek»).
I Privatlivet var S. den elskværdige Verdensmand, ogsaa over
for den borgerlige Del af Befolkningen. Han indtraadte som
Medlem af Videnskabernes Selskab i Throndhjem og skaffede det
Prædikat af «kongeligt». Han gav Stødet til Opførelsen af
dramatiske Forestillinger i Christiania og virkede til at give det
selskabelige Liv i denne Stad et højere Sving. Han tog sig i Agt
for at vække Forargelse ved aabenlyst at lægge sine «kjætterske»
Meninger for Dagen og tog derfor Del i den offentlige Gudstjeneste.
Kort sagt, han søgte paa enhver Maade at give den norske Nation
Beviser paa den Sympathi og Agtelse, som efter hans eget Sigende
var indpodet ham, fra han var Barn. Og Nordmændene havde saa
meget lettere ved at gjengjælde disse Følelser, som S. jo i meget
maatte minde dem om sin Morfader Løvendal og sin Oldefader
Gyldenløve; har S., hvad nok kan være, ikke lagt Baand paa sin
Kvindekjærhed, saa havde disse jo ikke været bedre. Ogsaa efter
at S. havde maattet forlade Norge, bevarede han sin varme
Interesse for dette Land.
Kun 3 Aar forblev S. i sin høje Stilling. I Begyndelsen af
1767 havde han et skarpt Sammenstød med danske Kancelli i en
Sag vedrørende Frederiksstads Gjenopbyggelse efter en stor
Ildsvaade. S. begik her et formelt Overgreb mod «Kongens Højhed»,
og man har ment, at hans Holdning i denne Sag var Anledningen
til, at han maatte gaa af 14. April 1767. Den virkelige Grund
var dog sikkert den, at han var kommen i et skjævt Forhold til
Saint-Germain, der en Maaned forud for anden Gang var kommen
til Roret. Marskallen kunde ikke finde sig i den Uforbeholdenhed
og Fasthed, hvormed S., der paa sin Side blev ved at høre til
hans ivrigste Beundrere, forfægtede, hvad han ansaa for rigtigt;
og især kom dette frem, da Saint-Germain nu var bestemt paa at
gjennemføre sine Planer om en grundig Reduktion af den norske
Nationalmilits. Det maa være dette, S. sigter til, naar han senere
i et Brev til Kongen skriver, at han foretrak at fratræde
Generalkommandoen i Norge fremfor at handle mod sin Overbevisning.
Det lader ogsaa til, at Grev Rantzau-Ascheberg, der ubegribeligvis
havde forstaaet at vinde Marskallens Tillid, har intrigeret mod S.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
