- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
212

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Christian Peter Christensen, 1832-95, Filolog - Schmidt, Christian Theodor, 1822-65, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regering. S. A. blev han af den danske Regering afskediget i Naade
og med Pension og levede siden i Kjøbenhavn, i det han lige til
sin Død virkede som Lærer, særlig i Græsk, ved Schneekloths
Latin- og Realskole. 1892 fik han Titelen Professor. Indtil sine
sidste Aar deltog han med megen Iver i de kjøbenhavnske
Filologers Samliv i den filologisk-historiske Forening og var et
højtskattet Medlem af denne, ikke alene for sin filologiske Dygtighed,
men ogsaa for sin Elskværdighed og sit muntre Sind. I denne
Forening meddelte han ogsaa regelmæssig i Foredrag sine Afhandlinger
over forskjellige Punkter af den græske Syntax, som han
siden indrykkede dels i Udsigterne over Samfundets Virksomhed,
dels i Filologisk Tidsskrift; disse Afhandlinger hvile paa
overmaade omfattende og grundig Læsning af den græske Litteratur,
som han stadig studerede med særlig Kjærlighed, og de ere ganske
vist noget brede og tunge, men meget indholdsrige og vidne om
fin sproglig Iagttagelsesevne. Han oversatte tillige meget
smagfuldt en Række Værker af denne Litteratur: Euripides’ Tragedier
(for saa vidt de ikke allerede vare oversatte af Wilster), 1875;
Stykker af Hesiodus (i «Opuscula philol. ad Madvigium missa»),
1876, Heliodorus’ Roman «Pigen fra Æthiopien», 1893, og endelig
Apollonius Rhodius’ «Argonautertoget», som dog først blev udgivet
efter hans Død ved nogle af hans Venner, 1897. Han døde ugift
i Kjøbenhavn 29. Marts 1895.

Hundrup, Biogr. Efterr. om philol. Kandd., 2. Udg., S. 44.
Nord. Tidsskr. f. Filol. 3. R. IV, 94 ff.

M. Cl. Gertz.


Schmidt, Christian Theodor, 1822-65, Skuespiller. S. blev
født 20. Okt. 1822 i Kjøbenhavn, og hans Barndom hengik her i
yderst fattige Kaar, da hans Fader eller Adoptivfader, Maler
Ludvig S. – Moderen var født Elisabeth Rittmeyer (d. 1853) –, intet
ejede og døde tidlig. Kort efter hans Død bragte et Tilfælde S.
i Forbindelse med Phister, og denne fattede varm Interesse for
den lille spinkle Dreng, tog ham i sin Tjeneste og lod ham, klædt
i fix Jockeydragt, ledsage sig paa sine Rideture; om Aftenen var
han Phister behjælpelig paa Theatret, ligesom han om
Eftermiddagen hørte denne i den Rolle, han skulde spille om Aftenen.
Ved denne stadige Færden i Theaterverdenen vaagnede hos S.
Lysten til selv at blive Skuespiller; han opgav den Plads, Phister
havde skaffet ham ved det kongl. Theaters Garderobe, for at prøve
Lykken paa de skraa Brædder, og i Begyndelsen af Sæsonen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free