Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Frederik, 1771-1840, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ogsaa Digte til Ære for Carl Johan, hvem han formanede til
«ved Visdom og Retfærdighed at vinde Nordens Kjærlighed». Men
det er aabenbart sin egen Stemning, han udtaler, naar han skriver:
«Da Nora Haand til Svea rakte,
skjønt harmfuld dog med ærligt Sind.»
Allerede 1817 havde han taget den Beslutning at forlade Norge,
han nedlagde Provsteembedet og søgte Permission for 2 Aar. Man
har ment, at han var misfornøjet med, at Pavels og ikke han selv
var blevet J. N. Bruns Eftermand som Biskop i Bergen; men
hans Misfornøjelse med de nye Forhold i Norge er tilstrækkelig
til at forklare den Beslutning, han tog; hertil kom ogsaa, at han
under en privat Retssag havde paadraget sig ikke helt uforskyldte
Fortrædeligheder. Han opholdt sig nu i Kjøbenhavn til Foraaret
1818, og det var ham aabenbart en Glæde at høre, naar der gik
Rygter om, at der i Sverige mødte Carl Johan Vanskeligheder.
Han maatte i denne Tid aflægge Troskabsed til ham; herom skriver
han 18. Febr. 1818: «For 20 Aar siden laa jeg i Bjørviken og var
saa nær, som man kan være, ved at drukne. Næsten skulde jeg
tro, at den maatte være en af Tycho Brahes onde Dage; thi i
Morges blev jeg tilsagt at møde hos Tawast for at gjøre Ed til
Sveriges nye Konge.» Kort efter tiltraadte han en Udenlandsrejse
sammen med Ingemann, der synes at have været vel tilfreds med
sin Rejsefælle; han kalder ham «Kunstens gamle Ven med
Bardestemme» og takker ham, «der minded os med Sang om Hjemmet,
minded os med Kirkerøsten om det høje Sjælehjem».
Efter Hjemkomsten tog han 1819 sin Afsked fra Eker, og Aaret
efter blev han Sognepræst i Himmelev ved Roskilde. Det var kun
en lille Virksomhed for ham, der var vant til det store norske
Præsteembede. Han tog 1826 den theologiske Doktorgrad for en
Afhandling: «Historia Paulicianorum orientalium», der blev
temmelig haardt medtaget af Rudelbach. – Han havde 1811 udgivet
«Samlede Digte»; nu udkom 1835 «Nye samlede Digte». Han
taler selv meget beskedent om dem; han vil kun have dem
betragtede som Manuskript for Venner. Det er heller ikke nogen ny
Mark, han har opdyrket; snarere maa det siges, at han er nærmere
i Slægt med det 18. Aarhundredes Poesi end med det 19. Af hans
Dagbøger udgav N. Hancke 1868 Uddrag for Aarene 1807-18. –
Han døde i Himmelev 16. Febr. 1840.
Erslew, Forf. Lex.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Thrap, Den norske Kirkes Hist. i d. 19. Aarh. I, 249 ff.
L. Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
