Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Peter Carl Rudolf, 1836-99, æsthetisk og filosofisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
moralske Daarlighed. Digterne lade ofte en fuldkommen ren Sjæl
voxe op i fordærvede Omgivelser; i denne Novelle ere Renheden
og Fordærvelsen forenede i den samme Sjæl. Om en tilsvarende
Udvikling fortæller den Novelle, S. selv satte højest, «Den sidste
paa Lasarettet», Historien om den vilde, liderlige Soldat, der i
ubændig Trods udfordrer Døden uden nogen Sinde at blive ramt
af den og saa til sidst, da han rasende splintrer sit Gevær inden
Overgivelsen, saarer sig selv dødelig og paa Dødslejet naar til
Selverkjendelse. Til den positive Side svarer den negative. Hvad der
vækker Digterens Indignation, er den irreligiøse Fejhed og
Uvederhæftighed. Hans satiriske Arbejder afdække den Mangfoldighed af
Skalkeskjul, som Menneskene opsøge for at undfly Evighedsfordringen.
I et Digt nævner S. Rembrandts Radering af Jesus, som
uddriver Kræmmerne af Tempelet; Kunstneren har anbragt Glorien,
ikke om Christi Hoved, men om Svøben i hans Haand. Digteren
griber dette Symbol: «du Helgenglorie malet om en Tamp», og
ønsker, at det i Dødens Time maa skinne paa hans Levneds Kamp.
Dette af Digteren selv valgte Billede angiver Centret i hans satiriske
Digtning. – S.s Stil som Fortæller er klar, noget kølig, fortættet i
Udtrykket. Rhetorisk brusende eller nervøst urolig er den aldrig.
Den underordner sig altid Tanken, lægger sig tæt omkring den
som Marmorstatuens Gevandt om de faste Lemmer. Denne Stil
er Resultatet af en energisk Kamp med Sproget; den er befrugtet
af et alsidigt Studium og en rig Dannelse.
Husvennen 1892-93 (Selvbiografi).
Lit. og Kritik, Juli 1889.
P. A. Rosenberg.
– P. C. R. Schmidt har gjort sig bekjendt i dansk Filosofi
som en ivrig Tilhænger af Rasmus Nielsens Filosofi (XII, 276). De
mindre Fægtninger, der udkæmpedes i Striden om Tro og Viden,
førtes fra Nielsens Filosofis Standpunkt baade mod Theologer (som
H. Scharling) og Fritænkere (som G. Brandes) væsentlig af S.
Herhen høre «Om Tro og Viden som absolut uensartede Principper»
(1866), «Om Selvmodsigelsen i Prof. Rasmus Nielsens Lære»
(1866), «Er Hr. Lic. Henrik Scharling en alvorlig Mand?» (1866),
«R. Nielsens Filosofi og den grundtvigske Anskuelse af Gb.» (1867).
Disse Brochurer og Afhandlinger ere velskrevne og aandfulde og
røbe Forfatterens digteriske Aare ved en Mangfoldighed af isprængte,
undertiden lidt skruede, Billeder; de ere oplysende for R. Nielsens
Tankegang, men de ere ikke prægede af nogen dybere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
