- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
235

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schmidt-Phiseldeck, Conrad Georg Friederich Elias, 1770-1832, Kammerdeputeret, Forfatter - v. Schmidten, Henrik Gerner, 1799-1831, Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han 1798-1810 var Medudgiver, mange Afhandlinger paa Dansk.
Han blev 1799 Medlem af det skandinaviske Litteraturselskab og
optoges 1806 i Videnskabernes Selskab, i hvis Skrifter han 1811
offentliggjorde en Undersøgelse om Jødernes Stilling i kristne
Stater. Den vakte megen Opsigt og vidner om hans store
Belæsthed og humane Følelse. Som Kasserer i Videnskabernes Selskab
(fra 1815 til sin Død) havde han store Fortjenester af dets
Pengevæsen. – S.-Ph. døde 15. Nov. 1832. Han ægtede 20. Maj 1802
Marie Vilhelmine Krohn (f. 18. Jan. 1777 d. 2. Febr. 1844), Søster
til Biskop Fred. Münters Hustru (XII, 32).

Erslew, Forf. Lex.
Allg. Deutsche Biographie XXXII.
Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1833.

Louis Bobé.


v. Schmidten, Henrik Gerner, 1799-1831, Mathematiker,
Søn af Johan Frederik v. S. (d. 1830) og Christiane Elisabeth f.
Harboe (d. 1846), er født 11. Febr. 1799 paa sin Faders Gaard
Williamsborg ved Vejle. Efter at have modtaget Undervisning i
Hjemmet blev han Kadet paa Artillerikadetinstituttet, en Vej, hvortil
han synes dragen af Lysten til at lære Mathematik, som han først
havde lært at kjende ved en Artilleriofficer. 1816 blev han
Sekondlieutenant. Han blev tidlig bekjendt med Mathematikerne Degen
(IV, 225) og Krejdal (IX, 480). Efter den førstes Raad gav han
sig til at lære Latin og Græsk; den Overanstrængelse, som
Foreningen heraf med Garnisonstjenesten og Undervisning af Kadetter
og Studenter i Mathematik foranledigede, menes at have fremkaldt
hans senere Brystsvaghed. At samtidig Mathematikken ikke blev
forsømt, viste han ved et Arbejde om lineære Differentialligninger
(1819), som ikke alene belønnedes med Videnskabernes Selskabs
Sølvmedaille og af dette blev udgivet paa Fransk, men tillige
skaffede ham offentlig Understøttelse til en Studierejse i Udlandet
(1820-24). Efter et Besøg i Gøttingen hos Gauss opholdt han
sig navnlig i længere Tid i Paris, hvor han var heldig med at
faa Adgang baade hos Mathematikere, deriblandt Laplace, og i
andre Kredse, navnlig hos Dyrkere af Statsvidenskaben. En
paafaldende ydre Lighed med Napoleon hjalp til at vække en
Opmærksomhed, som han dernæst ved sine personlige Egenskaber
kunde fastholde. Efter sin Hjemkomst underkastede han sig en
udvidet Magisterkonferens, som tillige traadte i Stedet for de lavere
Universitetsexaminer, erhvervede 1825 Magistergraden ved et
Arbejde om Rækker og bestemte Integraler og blev strax derefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 14:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/15/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free