- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schneekloth, Hans, 1812-82, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fattigt, saa at S. som Dreng maatte vogte. Efter en kort Forberedelse
hos en Landsbylærer var han i 3 Aar Hjælpe- og Huslærer
paa Godset Rantzau, inden han kom paa Tønder Seminarium, hvorfra
han dimitteredes 1835. S. A. blev han efter en kort Ansættelse
i Oldeslo Lærer ved Petri Drengeskole i Kjøbenhavn, hvor hele
Undervisningen skete paa Tysk. Siden fik han Timer ved Friis’
og fra 1846 udelukkende ved Mariboes Realskole. 1854 oprettede
S. en Realskole paa Vesterbro med Cand.
theol. F. A. Milo (f. 7. Sept. 1820 d. 8. Juni 1884) som Medbestyrer.
1856 flyttede Skolen ind i sin egen Bygning paa Frederiksberg,
udvidedes Aaret efter til lærd Skole, og som «Latin- og
Realskolen paa Værnedamsvejen» erhvervede den sig et anset Navn.
S., der 1879 blev titulær Professor, døde 11. Dec. 1882.

Under Paavirkning af de nationale Brydninger i 40erne gjorde
S. Overgangen fra tysk til dansk Sprog og Tænkemaade. Med sin
Begejstring for Skolen og sin betydelige pædagogiske Indsigt, noget
ensidig præget af Pestalozzis Tanker, blev S. en af de dygtigste
Førere i Pressen og paa Møder for Bevægelserne i vor Skoleverden
ved Aarhundredets Midte og udgav 1850-56 det ypperlige
Tidsskrift «Skolens Reform» sammen med Milo og F. C. Christens.
Han vilde emancipere Skolen fra Kirke og Stat og i vidt Omfang
hævde Forældrenes Ret til at sørge for deres Børns Undervisning.
S. var en udmærket Elementarlærer, der ved sin faste Karakter og
sin opdragende Undervisning havde stor Indflydelse paa Eleverne.
Som Skolebestyrer vidste han at give Lærerpersonalet og Skolen
sit ejendommelige Præg og lagde megen Vægt paa Overensstemmelse
med Hjemmet. Hertil sigtede ogsaa hans fyldige «Meddelelser»
fra Skolen, begyndte 1854 og fortsatte fra 1859 under Titel
«Hjemmet og Skolen». Som Medlem af Frederiksberg Skolekommission
1858-68 lagde han Grunden til Organisationen af denne
Kommunes Skolevæsen. Han udgav flere Skolebøger, af hvilke
hans Regnebøger brøde nye Baner ved at overføre de Pestalozziske
Grundsætninger om anskuelig Undervisning paa dette Omraade. –
Ægtede 1. (21. Okt. 1837) Amalie Charlotte Wenzel (f. 25. Juni 1808
d. 11. Maj 1839), 2. (22. Maj 1841) Marie Emilie Hansen (f. 17. Avg.
1820 d. 28. Sept. 1858), 3. (3. Marts 1860) Nicoline Lund (f. 3.
Marts 1842).

Erslew, Forf. Lex.
Medd. om S.s Latin- og Realskole 1883 og 84.
J. Larsen, Bidrag t. d. danske Folkeskoles Hist. 1818-98.

Joakim Larsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free