Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schneider, Johan Ludvig, 1809-70, Skuespiller - Schneider, Josephine, 1820-87, Filanthrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schneider, Johan Ludvig, 1809-70, Skuespiller.
S., der var Søn af Slagtermester Chr. Ludv. S. (d. 1857) og Johanne Marie
f. Møller (d. 1850), fødtes 6. Febr. 1809 i Kjøbenhavn, antoges 1830
som Korsanger ved det kongl. Theater, debuterede 15. Okt. 1832
som Ferrant i «Slottet Montenero», ansattes 1835 som
Prøveskuespiller og udnævntes 1838 til kongl. Skuespiller; 28. Dec. 1868
ramtes han under Udførelsen af Lange i «Soldaterløjer» af en
Hjærnelammelse, tog sin Afsked ved Theateraarets Udgang og døde
30. Dec. 1870 i Kjøbenhavn. S. fik ved sin Flid og Paapasselighed
et omfattende Repertoire saa vel i Operaen, hvor han med
solid Dygtighed udførte flere større Partier, som i Skuespillet, hvor
han dog kun i enkelte Roller, fornemmelig den seje Smeddes vend
Chr. Madsen i «Gjenboerne», hævede sig over Brugbarhedens
Standpunkt; ved Siden af denne Virksomhed røgtede S. i nogle Aar
(1845-49) Regissørgjerningen. I sin Fritid syslede han med
Malerkunsten og udstillede flere Gange Landskabsmalerier. S. ægtede
11. Nov. 1840 Laurentine Helene Meden (f. 1809 d. 1883), Datter af
Sognepræst Andreas Peter M. (XI, 209).
Overskou, Den danske Skueplads V-VII.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Arthur Aumont.
Schneider, Josephine, 1820-87, Filanthrop. Selv omtalte
hun aldrig sin Afstamning, og der foreligger ingen Oplysninger
herom. Til sit 12.-14. Aar blev hun opdragen i Hellebæk og
rejste da til Udlandet, hvor hun færdedes meget i højerestillede
Kredse. Særlig var hun fortrolig med tysk Litteratur og Kunst.
Alle Vegne vilde hun lære Almuebefolkningens Liv at kjende og
besøgte næsten alle filanthropiske Anstalter i Tyskland, Østerrig
og Ungarn. I Begyndelsen af 60erne tog hun Ophold i Kjøbenhavn,
hvor hun kastede sig over Arbejdet med denne Bys laveste
Befolkning; til Stadighed færdedes hun i den daværende «Peder
Madsens Gang», hvor hun anstrængte sig for at rejse faldne
Kvinder og tage sig af hjælpeløse Børn. Hun søgte Hospitalerne for
at støtte baade smaa og store, stiftede en Konfirmationsforening
paa Frederiksberg og tog i øvrigt Del i det Arbejde, som
«Hjælpeforeningen for kvindelige Haandarbejdere af 1867» krævede; snart
knyttedes hun til «Plejeforeningen for Frederiksberg og Vesterbro»
og var i en Snes Aar dennes Forstanderinde. Hendes Kjærlighed
til forladte Børn bragte hende til at tage Saadanne i Pleje, og
snart havde hun 14 i sit eget Hjem; at dette ikke kunde rumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
