- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
264

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schou, Philip Julius, f. 1838, Industridrivende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nyeste Fordringer. S. konstruerede bl. a. helt nye Brændeovne til
den. Der blev derefter gjort Rækker af Forsøg, navnlig med
Brænding af Underglasurfarver, og paa den nordiske Udstilling i
Kjøbenhavn 1888 viste S. de opnaaede store Resultater, ved hvilke
Arkitekt Arnold Krog (IX, 505) havde været kunstnerisk ledende.
Den Sejer, han her vandt, blev med Held forfulgt paa
Verdensudstillingen i Paris 1889. Det kongl. kjøbenhavnske Porcellæn
fremtraadte her som en «uventet Aabenbarede», der ikke alene
belønnedes med Udstillingens «Grand Prix», men fik Indflydelse
paa snart hele Verdens Porcellænsfabrikation. Overalt er det
blevet taget til Mønster, og det er med rette blevet sagt, at den
kongl. Porcellænsfabrik med tusendfold Renter har tilbagebetalt,
hvad den i sin første Tid optog efter Meissen, Berlin og Sévres.
Ved Udstillingen i Kjøbenhavn 1888 spillede S. for øvrigt en
anden og større Rolle end Udstillerens. Livlig begavet og
kundskabsrig havde han paa forskjellig Maade gjort sig gjældende,
1872 var han bleven Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse,
hvad han var til 1878, og 1873 Repræsentant i Industriforeningen.
Her var man den Gang stærkt optagen af Spørgsmaalet om
Foreningens eventuelle Flytning fra Holmens Kanal til Vesterbro
ligesom af Spørgsmaalet om, i hvor høj Grad det ved Udstillingen
i 1872 vundne Udbytte skulde komme den tekniske Undervisning
til gode. Der stod ivrig Kamp herom, men der kom stadig intet
Resultat. S. gik under disse Omstændigheder hurtig ud af
Repræsentantskabet og stod kort efter som en stærk Oppositions Fører
paa et Par bevægede Generalforsamlinger. Han fik herved Lejlighed
til at vise sin Interesse for den tekniske Undervisning, hvad
der førte til, at Indenrigsministeriet 1874 valgte ham til sin
delegerede i Teknisk Institut, hvis Formand han var, da det 1876 gik
op i det tekniske Selskabs Skole, hvor han strax blev Formand
for det ledende Skoleudvalg og fik væsentlig Indflydelse paa
Opførelsen af Skolens nye Bygning i Ahlefeldtsgade (1881). Han kom
herved i nær Forbindelse med Gehejmeraad Hall, der 1876 var
bleven det tekniske Selskabs Formand, og da denne 1881 nedlagde
sit Mandat som Folketingsmand i Kjøbenhavns Amts 1. Kreds
(Frederiksberg), blev S. med Hall som en af sine Stillere hans
Efterfølger. Forholdene i Folketinget, hvor den storpolitiske Strid
alt var i fuld Gang, tiltalte ham imidlertid ikke, og da Formandspladsen
i Industriforeningen ved Rustmester Christensens Død i 1883
(III, 470) blev ledig og paa en over for S. meget anerkjendende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free