- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
279

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbrede naturhistoriske Kundskaber hos den dannede Del af Folket;
denne Forening virker den Dag i Dag ved «populære»
Forelæsninger. Som Foredragsholder udfoldede S. en overordentlig
Virksomhed, ja saa langt som til 1850 træffer man hans Navn som
saadan. En Mængde af hans Foredrag blev senere samlet i en
Bog, «Naturskildringer» (1837), hvis klare, ædruelige og fængslende
Fremstilling stiller dem meget højt i dansk Litteratur og gjør, at
man kan læse dem med Glæde selv endnu. S. har utvivlsomt
haft stor Indflydelse paa hele Folkets naturhistoriske Opdragelse.

Hans Liv i Trediverne maa have været meget uroligt, mangesidigt
og anstrængende. Foruden det nævnte holdt han Forelæsninger
ved Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt, udgav til Støtte
for dem «Erindringsord» over de plantegeografiske Riger (1833),
den almindelige Plantelære (1837), senere over Lægeplanter (1843)
og over anvendte Planter (1844). Der var næppe noget af de
mange nye Foretagender, som da bleve satte i Gang, uden at han
næsten var selvskreven til at være med; han blev 1835 Formand
for Selskabet til Havekulturens Fremme og Redaktør af de 5 første
Bind af «Havetidende», 1834 Medlem af Landhusholdningsselskabets
Skriftkomité, Medlem af Komiteen om Realskolevæsenet,
Medstifter af og i flere Aar Formand for «Athenæum», Medstifter af
og Formand for Trykkefrihedsselskabet, og hertil kom saa endelig
hans politiske Liv (s. ndfr.).

Med 1839 træder S. ind i et nyt Afsnit af sit Liv. Han opnaaede
da at faa publiceret 1. Del af «Tableau du climat et de
la vegetation de l’Italie», der indeholder det meteorologiske. Men
Ønsket om at samle mere Materiale og Haabet om at styrke det
svækkede Helbred førte ham for tredje Gang til Italien, denne
Gang for egen Regning (1839-40) og ligeledes ledsaget af sin
svagelige Hustru (som døde 1844). Men derefter forøgedes hans
Embedsgjerning; Hornemann døde 1841, og S. blev Direktør for
Botanisk Have, Professor ordinarius i Botanik og (1845) Medlem
af Konsistorium. Den botaniske Have var i Hornemanns sidste,
af Sygdom trykkede Leveaar kommen i Forfald, og S., der aldrig
havde haft Interesse for den «beskrivende» og systematiske
Botanik, stod over for og paatog sig det store Arbejde at revidere
Havens Samling af levende Planter, o. 8000 Arter; i 1847 udgav
han en Fortegnelse over Havens Planter, der vare blevne bestemte
i de forløbne 5 Aar (næsten Halvdelen). Ogsaa paa anden Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free