Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forgrunden, og S. omfattede dette med den varmeste Interesse. Han
var saaledes i Maj 1843 Medstifter af Foreningen til Danskhedens
Bevarelse i Slesvig, den, hvorfra Rødding Folkehøjskoles
Grundlæggelse udgik, og i Juni 1844 af den slesvigske Hjælpeforening.
En Maaned senere var han Ordfører for den Deputation, der
overbragte Kongen den store Sprogpetition med 21000 Underskrifter
om Hævdelsen af det danske Sprogs naturlige Ret i den slesvigske
Stænderforsamling, men som fik en lige saa unaadig Afvisning som
Trykkefrihedsadressen 9 Aar tidligere. Lignende Iver viste han for
den nordiske Enhedstanke: han forsvarede den imod C. Molbech
og var i Sept. 1843 Medstifter af det skandinaviske Selskab,
ligesom han fra 1839 tog virksom Del i Naturforskermøderne. Han
var saaledes, uagtet sit sindige og rolige Væsen, altid i forreste
Række blandt Kæmperne for den politiske og folkelige Udvikling.
Særlig hævdede han med Kraft Ytringsfriheden, og da der 1846
blev lagt Beslag paa en oversat Artikel om de preussiske
Forhold, der skulde optages i «Dansk Ugeskrift», tog han deraf
Anledning til at standse dettes Udgivelse. Han vilde nemlig hverken
frivillig underkaste sig Censuren eller ligge i fortsat Kamp med
Myndighederne. I det snart efter udkommende «Dansk Tidsskrift»
blev det politiske Element end mere fremtrædende.
Dagen efter Christian VIII’s Død udgav S. sammen med sin
fortrolige Ven H. N. Clausen «Ved Tronskiftet», et Skrift saa
stort, at det unddrog sig Censuren. Han meddelte heri et
Udkast til en ny Statsordning for Monarkiet, hvorved Holsten fik en
aldeles selvstændig Stilling, medens Slesvig foruden en særlig
Forsamling skulde have Del i den fælles Forsamling med Kongeriget.
Tillige fremsatte han sine Tanker om Rigsdagens Sammensætning,
bygget paa Klassevalg, indskrænket Valgret og stærk Hensyntagen
til Embedsklassen som Bærer af den højere Dannelse. I
Tilslutning hertil skrev han senere om Ministeransvarlighed og Ordning
af en Rigsret. Han tog selvfølgelig Del i den Erklæring, der 23.
Febr. afgaves af det nationale Partis ledende Mænd imod den af
Regeringen bebudede Forfatning med Tvedeling af Monarkiet og
for en konstitutionel Forbindelse mellem Danmark og Slesvig. Han
var Medindbyder til Kasinomøderne, og i Martsdagene var det til
Dels i hans Professorbolig i Botanisk Have, at Førerne samledes.
Det vides, at han studsede ved det kraftige Sprog i O. Lehmanns
Adresse til Kongen (Truselen om «Fortvivlelsens Selvhjælp»), men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
